Forenings- og udviklingsleder (deltid)

deltid
Forenings- og udviklingsleder (deltid)
  • Landsforeningen Skole & Bøger
  • Industrivej 2, 4683 Rønnede

Om os:
Landsforeningen Skole & Bøger er en politisk ledet selvejende forening, der arbejder for at styrke og udvikle velfungerende skolebiblioteker i landets kommuner. Vi har et stort fokus på skolebibliotekernes betydning for børns læsning og adgang til litteratur. Vores primære medlemmer er kommuner og skoler, og vi har desuden et tæt samarbejde med Folketinget.
8 gange årligt udgiver vi tidsskriftet Børn & Bøger.

Stillingen:
Vi søger en udadvendt og målorienteret forenings- og udviklingsleder på deltid, som kan omsætte bestyrelsens strategi til handling, lede vores lille sekretariat og være foreningens ansigt udadtil. Du bliver en central drivkraft i at styrke relationerne til Folketinget, kommuner og skoler samt i at udvikle medlemskredsen.

Dine hovedopgaver:

  • Indgå i tætte strategiske samarbejder med centrale nationale aktører om læseindsatser og skolebiblioteker heriblandt Undervisningsministeriet

  • Omsætte bestyrelsens strategi til konkrete indsatser, planer og mål – og følge op på effekt ved fremlæggelse af fremdrift og nøgletal

  • Lede og sparre med to medarbejdere samt inspirere vores nationale faglige udvalg, så der sikres klare prioriteringer, gode arbejdsgange og indsigt i de nyeste tendenser i skoleverdenen.

  • Repræsentere foreningen udadtil, herunder møder med folketingspolitikere og samarbejdspartnere, samt synlighed i relevante netværk

  • Besøge medlemskommuner og skoler; styrke relationer og afdække behov

  • Medlemsudvikling: opsøge og hverve nye medlemmer blandt skoler og kommuner

  • Projektledelse af centrale initiativer, events og samarbejder

Om dig:

  • Du er udadvendt, har gode kommunikative evner og er stærk i relationsarbejde

  • Du brænder for skolebiblioteksområdet og børns læsning

  • Du er målorienteret, arbejder struktureret og følger systematisk op på aftaler og resultater

  • Du kan både være strategisk i dit blik og operationel i din tilgang – og trives i et lille miljø

  • Du bygger og plejer netværk på tværs af kommuner, skoler, organisationer og politik

  • Du kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – og kan tilpasse budskaber til målgruppen

Faglige kvalifikationer – det er en fordel, hvis du har:

  • Viden om det politiske system og samarbejde med beslutningstagere

  • Erfaring med projektledelse og eksekvering på tværs af aktører

  • Kendskab til skolebiblioteksområdet, skole- eller kulturforvaltninger og kommunale arbejdsgange

  • Tryghed i Microsoft-pakken og gerne møde- og præsentationsværktøjer

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld deltidsstilling med fast grundløn og bonustillæg

  • Stor indflydelse på foreningens udvikling og medlemsarbejde, men også på det nationale læselyst-løft

  • Et engageret miljø med korte beslutningsveje, et tæt samarbejde med bestyrelsen og med foreningens faglige udvalg,

  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstid og mulighed for at kombinere kontor- og feltarbejde

Arbejdstid og sted:

  • Deltidsstilling (timetal aftales)

  • Det står dig frit for, om du vil arbejde hjemmefra eller fra foreningens kontor i Rønnede.

  • Rejseaktivitet i Danmark må påregnes (møder hos Folketinget, kommuner og skoler)

Ansættelsesforhold:

  • Ansøgningsfrist: 17. april 2026

  • Tiltrædelse: 1. august 2026

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til Bestyrelsesformand, Michael Nøhr, på mail: michael.nohr@outlook.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ham på mobil: 91 31 44 51.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind