Forbedringskonsulent til Patienternes Sygehus, Sygehus Lillebælt

fuldtid
Forbedringskonsulent til Patienternes Sygehus, Sygehus Lillebælt
  • Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Har du praktisk erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Har du erfaring med ”Den Syddanske Forbedringsmodel”? Er du god til det med kvantitative data og brænder du for at bringe data i spil til gavn for både patienter og personale?

Vi leder vi efter en kollega, der vil gøre en konkret forskel for kvalitet og patientsikkerhed. Hos os får du fingrene i forbedringsprocesser – ikke bare teoretisk, men også i hverdagen i klinikken, hvor forandringer rent faktisk sker.

På Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først, og vi arbejder konstant på at gøre det bedre og mere sikkert at være patient. Kvalitetsafdelingen spiller en vigtig rolle i at understøtte organisationen heri.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, og du får en central rolle i at bringe Den Syddanske Forbedringsmodel i spil på måder, der giver mening for dem, der skal bruge den.

Sådan ser hverdagen ud:

• Facilitere forbedringsspor fra start til slut – du får selv projekterne i hænderne og følger dem hele vejen

• Facilitere workshops, hvor medarbejdere afprøver ideer og finder ud af, hvad der virker i praksis

• Undervise ledere og nøglepersoner i forbedringsværktøjer og -metoder

• Sparringspartner for ledere i organisationen, når de står med forbedringsspørgsmål

• Hjælpe klinikken med at holde fast i de forbedringer, vi har sat i gang

• Arbejde med data til forbedring – vi bruger tal til at forstå, om tingene bevæger sig i den rigtige retning

• Være med til at løse opgaver baseret på aktuelle behov i organisationen, dine kompetencer og interesser

Det du bringer med:

Vi tror på, at de bedste kolleger kommer med forskellige baggrunde og styrker. Det vigtigste for os er ikke, at du afkrydser en lang liste, men at du har potentiale og lyst til at lære.

Det kunne være relevant, hvis du har erfaring med eller interesse for:

• Forbedringsmetoder (Den Syddanske Forbedringsmodel, Model For Improvement (IHI), Lean, PDSA)

• Forståelse for data til forbedring (fx indikatortyper, seriediagrammer, SPC, visualisering af data)

• Projektledelse i praksis

• At facilitere workshops i praksis

• Undervisning og formidling

Som person:

Kan du arbejde selvstændigt og har du mod på at gå ind i komplekse problemstillinger. Du er god til at skabe relationer på tværs af organisationen, og du formår at formidle ting på en måde, der giver mening for dem, du arbejder sammen med. Vi sætter pris på menneskelige egenskaber som rummelighed, nysgerrighed og evnen til at se tingene fra andre vinkler.

I din ansøgning vil vi gerne se konkrete eksempler på forbedringer, du har været med til – og hvad din rolle har været.

Om Kvalitetsafdelingen
I afdelingen er vi 15 kompetente og meget engagerede medarbejdere, der arbejder inden for områderne: Forbedringer, Kvalitetsdata, Patientsikkerhed, Patienttilfredshed. Vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger på sygehuset og med vores kollegaer i andre sektorer.

Vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø, som er præget af en uformel omgangstone og godt humør, og hvor vi hjælper hinanden.

Ansøgningsfrist, samtale og kontakt
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler den 17. og 18. marts 2025.
Vi håber, at du kan starte den 1. maj 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling, men der er mulighed for deltid.
Du får løn og ansættelse efter gældende overenskomst og er omfattet af Lokal Løndannelse.
Du er velkommen til at kontakte Forbedringskonsulent Maria Staun tlf. 7636 3347 eller Kvalitetschef Lonnie Terkildsen 7940 5013

Log ind