Flowkoordinator (sygeplejerske) til Akutmodtagelsen, Thisted

fuldtid
Flowkoordinator (sygeplejerske) til Akutmodtagelsen, Thisted
  • Region Nordjylland
  • Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Motiveres du af at få et stort puslespil til at gå op, og har du ambitioner om at fordele og koordinere patientforløb på tværs af hospitalet?
Så er det dig vi søger.


Som flowkoordinator får du en udfordrende og afvekslende hverdag med mulighed for at prøve kræfter med tværgående koordinering af patientforløb.

Vi er med til at sikre vores patienter gode og sammenhængende patientforløb og ønsker, at vores patienter ikke oplever at skulle flyttes unødigt mellem afdelingerne – den rigtige patient i den rigtige seng, på det rigtige tidspunkt. 

Vi har to gennemgående flowkoordinatorer – hvoraf du bliver den ene. Du må påregne at have enkelte vagter som sygeplejerske i Akutmodtagelsen. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiderne ligger primært i dagvagter på hverdage, mens man hver 3. weekend indgår i skiftende 8-timers vagter. 

Dine vigtigste opgaver:
Flowkoordinator styrer sengekapaciteten og belægningen internt på matriklen, hvilket betyder at du har:
  • Et kontinuerligt overblik over hospitalets sengekapacitet og belægning
  • En væsentlig funktion i forhold til den relationelle koordinering på hospitalet både internt og eksternt
  • En central rolle i opgaveløsningen, når der er overbelægning på hospitalet
  • Tæt samarbejde med akut bagvagt
  • Deltagelse i den daglige kapacitetskonference med alle afdelinger på Aalborg Universitetshospital.

Vi ønsker at du:
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Udviser stor evne og vilje til at samarbejde tværfagligt
  • Har organisatorisk overblik og interesse
  • Mestrer kommunikationens, til tider, svære kunst
  • Kan trives i en selvstændig funktion
  • Går positivt til opgaverne og bevarer overblikket i pressede situationer
  • Har mindst to års erfaring som sygeplejerske, gerne fra en akutmodtagelse.

Vi tilbyder:
  • Spændende og anderledes sygeplejeopgaver, hvor kerneydelsen er flow og koordinering.
  • Tværfagligt samarbejde med fokus på åbenhed og respekt for hinandens arbejde.
  • Funktionstillæg B som flowkoordinator.
  • En personalegruppe som er fagligt velfunderet, og som arbejder tæt sammen
  • Oplæringsforløb og mentorordning.

Ansættelsesvilkår:

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2026.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler med Dansk Sygeplejeråd.

Du refererer til ledende oversygeplejerske i Akutmodtagelsen.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Ulla Madsen på telefonnummer 97650542 eller på mail ulma@rn.dk

Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. marts 2026
Samtaler vil blive afviklet derefter.
 

Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind