Har du en administrativ baggrund - og har du interesse for flyvesikkerhed - så har du nu muligheden for at blive en del af vores dedikerede team i vores Flight Safety afdeling, der udarbejder risikovurderinger og hændelsesudredninger for vores operative og tekniske afdelinger i Naviair.
Flight Safety I Flight Safety udarbejder vi risikovurderinger og hændelsesudredninger for alle operative og tekniske afdelinger i Naviair. For at understøtte dette vigtige arbejde med flyvesikkerhed, har vi behov for en dygtig koordinator til at styre en række administrative opgaver, holde øje med deadlines, samle og distribuere data og information og være en aktiv medspiller i afdelingen.
Du bliver en del af et erfarent og dygtigt team af medarbejdere, som har forskellige færdigheder, og som er gode til at støtte og sparre med hinanden. Vi værdsætter vores tætte faglige og sociale fællesskab, hvor alle er med til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen.
Flight Safety Coordinator Som Flight Safety Coordinator får du en vigtig rolle i vores afdeling, da denne funktion understøtter en række processer både internt i afdelingen og i og uden for Naviair. Dine opgaver består blandt andet i at styre mailkorrespondance, udarbejde transskribering af lyddata, udfærdige materiale til interne og eksterne interessenter, vedligeholde Safety portalen på intranettet, og en lang række andre understøttende opgaver i afdelingen.
Sammen med teamet vil du løbende være med til at udvikle vores arbejdsområde. Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring og uddannelse til at opbygge de færdigheder, du har behov for, så du bliver klædt godt på til at løse opgaverne.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har en uddannelse, der giver dig et godt fagligt fundament for de nævnte opgaver
- Har erfaring med at arbejde i Office programmer og har mod på at arbejde med nye programmer
- Arbejder struktureret og metodisk
- Er omstillingsparat og har motivation til at lære nyt
- Er samarbejdsorienteret og har et godt humør
- Er god til at udtrykke dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
- Har kendskab til de operative og tekniske afdelinger i Naviair er en fordel
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til HK-overenskomst. Lønnen fastsættes på et niveau, afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan PET sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt” (NATO SECRET) og gennemgå en udvidet baggrundskontrol for at få adgang til zone 3 i Naviair.
Søg stillingen Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Flight Safety Rikke Sørensen på mail
ris@naviair.dk eller telefon +45 24611471.
Klik på
”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV
senest den 27. februar 2026.