Er du serviceminded og har du kompetencerne til at servicere en af Københavns Kommunes institutioner beliggende i Storkøbenhavn? Og kan du stille bil til rådighed (hvilket er et krav for at komme i betragtning)?
BUF Teknik og Ejendomsservice består af ca. 200 gårdmænd fordelt på seks teams. Derudover har vi et håndværkerteam, der består af malere og tømrere samt et administrativt team.
Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser.
Hvert team har en teamleder, der i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for stedets brugere.
Vores udenbysteam servicerer vores institutioner, hvor det geografiske område dækker hele Sjælland. Det er derfor vigtigt, at du kan stille egen bil til rådighed, da du skal kunne hjælpe kolleger på andre enheder ved ferie.
Om jobbet Vi søger en gårdmand til botilbud/udflytter med beliggenhed i Storkøbenhavn.
Vi varetager primært drift-, pleje-, og renholdelsesopgaver, men også ad hoc-indendørsopgaver for vores enheder. Det kan være opgaver som
- renholdelse, herunder også snerydning og glatførebekæmpelse
- græsslåning og klipning af hække samt lugning af ukrudt
- rensning af kloakker/sandfang og afløb
- tømning af skraldebøtter og nedfaldsskakter
- udførelse af mindre reparationer ude såvel som inde
- tilsyn med varme- og ventilationsanlæg samt brandmateriel og ABA
- tilsyn med bygningen
Om dig Da der er tale om en stilling med et meget bredt fagligt indhold, stiller vi ikke krav til specifikke kvalifikationer, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af ovenstående opgaver. Erfaring fra lignende stilling vil ligeledes blive betragtet som en fordel. Derudover er det vigtigt for os, at du er serviceminded, tålmodig og trives blandt alle slags mennesker. Du er fleksibel og indforstået med at påtage dig nye faglige udfordringer. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til og interesse for drift af tekniske anlæg herunder fx ABA, CTS og lignende og har grundlæggende IT-færdigheder ifm. brug af smartphone og pc.
Vi tilbyder Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger. Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Du ansættes i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 06-14.00 og fredag kl. 06-13.30. Du vil få udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og referencer. Det skal endnu en gang understreges, at det er et krav, at du kan stille egen bil til rådighed. Bilen skal alene anvendes til transport af dig selv mellem enhederne.
Mere information Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder for udenbysteamet Peter Pedersen på 26 30 67 80.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 27. marts 2026 Vi afholder samtaler løbende.