Vil du være med til at bygge økonomifunktionen op i en tech-skaleringsrejse? Har du styr på debet/kredit og lyst til atspille en central rolle i en virksomhed, hvor dine ideer og initiativ virkelig bliver hørt?
Hos OPARKO leder vi efter en ambitiøs og detaljeorienteret Financial Controller, som har mod på at tage ansvar og blive en del af maskinrummet i en virksomhed i rivende udvikling.
Dine arbejdsopgaver:
Som Financial Controller hos OPARKO bliver du en nøgleperson i vores økonomiafdeling med ansvar for at sikre effektiv og præcis økonomistyring. Dine primære opgaver vil inkludere:
Du bliver en del af vores økonomiteam og får selvstændigt ansvar for flere centraleområder
Debitor- og kreditorstyring – fakturering, betalinger og opfølgning
Bogføring og afstemninger – du elsker orden og overblik
Moms og afgifter – du har styr på detaljerne
Økonomiske rapporter – du bidrager til regnskaberne og skaber overblik
Ad hoc og projekter – du får ansvar og plads til at byde ind
Din profil:
Vi søger en kandidat, der:
Har 1-3 års erfaring fra en økonomifunktion eller et lignende job
Har erfaring med E-conomic – det er et must
Er nysgerrig, struktureret og ikke bange for at stille spørgsmål
Elsker tal – men også samarbejde og at skabe værdi med dit arbejde
Er vant til at arbejde i Excel og har et godt overblik
Vi vil især gerne høre fra dig, hvis du kommer fra en mindre rolle og er klar på mereansvar – eller har erfaring fra et lignende job og vil være med i noget, der vokser hurtigt.
Vi tilbyder:
En rolle med masser af ansvar og udviklingsmuligheder
Fleksibilitet ift. arbejdstid og mulighed for remote work
Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
Et ungt, inkluderende miljø med høj fart og godt humør
En arbejdsplads, hvor dine ideer og input betyder noget
Om OPARKO:
Vi er en mindre, men hurtigt voksende tech-virksomhed, der revolutionerer parkerings- og mobilitetsløsninger i ejendomsbranchen. Vores kunder tæller nogle af de største ejendomsselskaber i Norden og vi er langt fra færdige. Vi haret ungt miljø med højt tempo, korte beslutningsveje og masser af muligheder. Vi leder efter folk, der har holdninger, ikke erbange for ansvar og som vil være med, når det virkelig gælder.
Se mere om os her: Se video
Ansøgning:
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af OPARKO? Send din ansøgning og CV til service@oparko.com. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!