Ferieafløsere med erfaring fra plejeområdet til gerontopsykiatrisk plejehjem - Tornhøjhaven

fuldtid
Ferieafløsere med erfaring fra plejeområdet til gerontopsykiatrisk plejehjem - Tornhøjhaven
  • www.aalborg.dk
  • Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Øst

Er du sygeplejestuderende, fys/ergo studerende eller medicinstuderende, alternativt uuddannet med erfaring fra plejeområdet, så har du mulighed for at udvide dine kompetencer og styrke din faglighed i et spændende speciale. 

  • Tornhøjhaven er et gerontopsykiatrisk plejehjem, hvor der bor mennesker, der lider af demens og/eller psykiatriske diagnoser.
  • Beboerne har alle kognitive skader og flere har en udadreagerende adfærd, som både kan være af verbal og fysisk karakter.
  • Beboerne har brug for massiv støtte og en del modtager én til én støtte dagen igennem.
  • Vi har 12 demenspladser, 54 gerontopsykiatriske pladser og 6 midlertidige pladser.
  • Vi arbejder ud fra hypotesen om, at bag alt adfærd ligger der et behov.
Lidt om stillingen:
  • Vi søger afløsere, der kan arbejde dag og aften.  Er du studerende, vil der være mulighed for timer efter ferieperioden.
  • Forventet start pr. 1. maj.
Særlige hovedopgaver: 

Som ferieafløser får du introduktion og grundig oplæring efter kompetencer.

Dine opgave vil blandt andet være:

  • Personlig pleje f.eks. bad, hjælp til påklædning og toiletbesøg.
  • Spisesituationer f.eks. tilrette og anrette mad, hjælpe beboerne med at spise.
  • Omsorg og nærvær f.eks. at hjælpe beboerne med at bruge udefaciliteter - en gåtur.
  • Praktiske opgaver f.eks. oprydning på stuer, rengøring og tøjvask.
Faglige kompetencer:
  • Du skal have erfaring fra plejeområdet.
  • Udvise samarbejdsevne, være fleksibel samt evne at arbejde selvstændigt.
  • Er fysisk og psykisk i stand til at rumme borgernes forskellige adfærd, samt være omsorgsgiver.
  • Er rummelig og nærværende i samvær med borgeren.
  • Er mødestabil.
  • Er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider samt hver anden weekend. 

Arbejdsstedets adresse: Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Øst 
 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Louise Møller Karlsen på tlf. 2520 6640 eller assisterende leder Marie-Louise Lundquist Gram på tlf. 2520 6644. 

Samtaler forventes afholdt den 7. april 2026 kl. 15-20 - skulle du ikke kunne i dette tidsrum, så skriv det gerne i din ansøgning.                            
 
Ansøgningsfrist er den 31. marts 2026.
 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Log ind