Vi søger unge medarbejdere: Har du lyst til at gøre en forskel for børn – og samtidig få et job fyldt med frisk luft, grin og gode oplevelser?
Hos Dyreskoven kan du blive en del af et varmt fællesskab, hvor naturen er vores legeplads, og nærvær er i centrum. Vi er en lille, nyopstartet privat skovbørnehave og -vuggestue ved Hareskoven, tæt på Måløv og Jonstrup. Vi søger faste vikarer, der kan hjælpe os – fx som en del af et sabbatår eller efter skoletid.
Deltag i leg og aktiviteter: Hjælp børnene med at lege, bygge huler, male, synge eller deltage i eventuelle planlagte pædagogiske aktiviteter. Vær positiv og initiativrig.
Hjælpe med måltider eller påklædning til forskellige vejrforhold: Sørg for, at børnene får madpakker frem og oprydning efter måltider. Hjælp børn med overtøj, sko, vanter, hue eller med at skifte til tørt tøj.
Skab tryghed og god stemning blandt børnene: Hvis et barn bliver ked af det eller falder, så giv omsorg og hent hjælp efter behov. Sørg for, at alle har det godt og er trygge, mens børnene leger sammen eller undersøger naturen.
Vi er udendørs i al slags vejr.
Hvis du har lyst til at være en del af Dyreskoven og bidrage til at skabe en fantastisk hverdag for børnene, så kontakt os og skriv lidt om dig selv og din motivation for at arbejde sammen med os. Vi glæder os til at høre fra dig!