Vil du gøre en forskel i ét barns hverdag – og trives du med ro, nærvær og ansvar?
Vi søger en stabil og omsorgsfuld støtteperson til en fast 1:1-opgave i et privat hjem. Vagterne kan være på 12, 17, 19 eller 24 timer – i gennemsnit ca. én vagt pr. uge. Opgaven er både krævende og meningsfuld og passer til dig, der har erfaring med børn med særlige behov – også selvom du ikke har en formel uddannelse.
Om barnet og opgaven
Det er en pige i skolealderen med betydelige kognitive og kommunikative udfordringer. Hun er nonverbal, men meget tydelig i sit kropssprog, mimik og lyde, og hun er god til at vise, hvad hun vil. Det er derfor vigtigt, at du kan observere, aflæse hendes signaler og reagere roligt og tydeligt.
Hun er glad for bevægelse, fysisk guidning og sansestimuli. Hun lærer nye færdigheder gennem handling og gentagelser frem for forklaringer. Hun er viljestærk og har brug for tydelig, rolig støtte og forudsigelig struktur i hverdagen. Opgaven kræver konstant 1:1-opmærksomhed.
Hun får sondeernæring. Du vil blive grundigt oplært trin for trin, og der forventes ingen forudgående erfaring
Det er vigtigt, at du ikke er sart over for kropsvæsker.
Der er 2 søstre, en tvilling og en lillesøster. Du bliver derfor en del af en familie med tre børn og tvillingesøsteren indgår ind imellem som en del af opgaven, enten alene eller hvor begge tvillinger er sammen.
En aktiv hverdag
Familien holder meget af udeliv og bevægelse. Pigerne går fast til gymnastik og ridning hver uge. Derudover er der aktiviteter som:
Kørsel i egen bil kan forekomme ifm ovenstående aktiviteter.
Arbejdsrammer
Arbejdet foregår i familiens hjem, og du bliver en del af familiens hverdag. Det kræver respekt, diskretion og en god fornemmelse for, hvornår du skal træde frem – og hvornår du skal være i baggrunden.
Du samarbejder tæt med forældrene og afstemmer løbende aktiviteter med dem.
Der forekommer nattevagter, hvor du sover i samme rum som pigen. Det er vigtigt at være forberedt på, at hun kan have vågne perioder om natten – nogle gange i mange timer – hvor det kræver tålmodighed og ro. Vagterne er derfor ikke nødvendigvis sovende nattevagter.
Du bliver en del af et fast, selvdækkende team uden løse vikarer, hvor kontinuitet, fleksibilitet og tryghed er helt centralt og afgørende.
Oplæring og støtte
Hvem er du?
Du har ikke nødvendigvis en uddannelse – men du:
Kendskab til alternativ kommunikation, bevægelse, musik eller sanselege er en fordel – men ikke et krav.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Karina Kirk på mail karina.kirk@oliviadanmark.dk eller telefon 61 40 48 28
Vi ser frem til at høre fra dig.