Fast stilling på Aarhus STU - afdeling Motorik & Kommunikation

fuldtid
Fast stilling på Aarhus STU - afdeling Motorik & Kommunikation
  • Aarhus Kommune
  • Graham Bells Vej 1D, 8200 Aarhus N

Vil du gøre en forskel for unge med multiple og kommunikative handicap?

Er du f.eks. lærer eller socialpædagog med specialpædagogisk viden?

Aarhus STU Nord søger en engageret medarbejder med specialpædagogisk viden til vores afdeling Motorik & Kommunikation. 

Om jobbet:
Aarhus STU tilbyder en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – en treårig uddannelse for unge mellem 16 og 25 år, der ikke profiterer af traditionelle ungdomsuddannelser på grund af udviklingshæmning eller handicap.

Afdelingen Motorik & Kommunikation:

  • Tilbyder undervisning til unge mellem 17-25 år med multiple funktionsnedsættelser.  
  • Har særligt fokus på kommunikation, motorik og trivsel
  • Har faste personaler og støttefunktioner tilknyttet

Vi søger en kollega, der er fagligt velfunderet, humørspreder og har evnen til at tænke ud af boksen for at skabe alternativ undervisning for vores unge med særlige kommunikative og motoriske udfordringer. Du skal være teamplayer, idéudvikler og kunne sætte en tydelig ramme og struktur for undervisningen. 
Når du søger stillingen, skal du være indstillet på og have lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde med lærere, pædagoger, ergoterapeuter o.a. samt ledelse. Der vil ofte være flere undervisere til stede i undervisningen, så der er ressourcer til at tilgodese elevernes individuelle mål.
Forberedelsen foregår både individuelt og i et forpligtende samarbejde med dit team. Stærke samarbejdsevner er derfor en forudsætning for at teamet lykkes med kerneopgaven.

Den unges STU foregår i et anerkendende, ressourcefokuseret, udviklende og tydeligt læringsmiljø, hvor undervisningen tilrettelægges, så fag og aktiviteter danner rammen om arbejdet med den unges forløbsplan, der indeholder personlige, sociale og faglige mål.

Dine arbejdsopgaver:

  • Forberede og undervise i kommunikation (ASK), motorik og fx udeliv, kreative emner, o.a.
  • Personlig pleje
  • Planlægge temauger
  • Kontaktperson for 3-4 elever
  • Forældresamarbejde
  • Arbejde med elevernes stu-mål, samt dokumenterer progression og udvikling.
  • Teamsamarbejde
  • Medskaber af et godt arbejdsmiljø
  • Udvikle Aarhus stu.

Din profil:

  • Kendskab til og gerne erfaring med målgruppen unge med funktionsnedsættelser.
  • Gerne erfaring med kommunikationsundervisning (ASK el.lign.)
  • Har stærke samarbejdsevner og prioriterer et godt teamsamarbejde.
    • Feedback til og fra kollegerne indgår som en naturlig del af din undervisning.
  • Fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Er både fysisk og psykisk robust – der forekommer løft i forbindelse med forflytninger og skift.
  • Er initiativ- og idérig og finder det naturligt, at have en legende tilgang og tænke kreativt i dit arbejde.
  • Arbejder tydeligt og struktureret.
  • Er undersøgende, reflekterende og har en mentaliserende tilgang. 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab eller erfaring med KRAP.

Derfor skal du vælge os:

  • Du vil være med til at tilbyde de unge en fantastisk stu, hvor læring og trivsel er i centrum i et anerkendende og udviklende undervisningsmiljø.
  • Du ønsker at indgå i et forpligtende teamsamarbejde med dine kolleger om at løse stu’ens kerneopgave.
  • Du har lysten til at støtte de unge på vej mod mest mulig livsmestring, selvstændighed og trivsel.
  • Du ønsker at være en del af en personalegruppe, der gerne udfordrer sig selv ved at være kreativ og gå nye veje.
  • Du ønsker en arbejdsplads med en uformel tone og fokus på, at vi er hinandens arbejdsmiljø!

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 8-16 på hverdage.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Lill M. Christensen på telefon +4587132500 eller faglig koordinator Jakob Mærsk på mobil nr. +4520378296 eller mail janim@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20-03-2026
 
Samtaler afholdes d. 25. - 27. marts. 

Om os
Læs mere om afdelingen her:
Motorik og Kommunikation – Aarhus STU

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

20-03-2026

Log ind