Fast stilling (30 timer) som handicaphjælper med lange vagter for kvinde med småbørnsfamilie - Viby Sjælland

deltid
Fast stilling (30 timer) som handicaphjælper med lange vagter for kvinde med småbørnsfamilie - Viby Sjælland
  • LOBPA
  • 4130 Viby Sjælland

Ansættelsesstart: Snarest muligt

Ansættelsessted: 4130 Viby Sjælland

Køn: K

Kørekort kræves

Egen bil foretrækkes


Ønsker du at mærke, at du gør en forskel? Holder du af at dagens gøremål altid er klaret, så du kan holde fri uden at tage arbejdet med hjem?

Jeg søger en god hjælper til praktisk-fysisk hjælp. Måske er det dig, jeg leder efter? :) 


Jobbet:

Jeg er 41 år og bor sammen med min mand og børn på 3 og snart 9 år. Da jeg har muskelsvind og er el-stolsbruger, har jeg brug for din hjælp til alt, hvad jeg foretager mig, herunder bl.a. til husholdning, indkøb, toiletbesøg, personlig hygiejne, hjælp til at jeg kan varetage mine børn, kørsel i min kassebil med automatgear, havearbejde, hente småting, at blive vendt, når jeg sover, at få lavet strækøvelser, når jeg skal i seng etc.

Jeg lever et almindeligt familieliv med en velfungerende hjælperordning, og jeg er ganske klar i spyttet omkring, hvad jeg har brug for hjælp til. 
Vi bruger loftlift til de fleste forflytninger, og jeg bruger ikke respirator. 

Der er tale om en stilling med 8 vagter i et fastlagt 4-ugers rul (i snit 30 timer pr. uge), og vagterne ligger således (i dag fredag d. 9/1-26 er vi i en b-uge):

Uge a: fredag kl. 6.30-22.30 og søndag kl 6.30-14.30 som udgangspunkt

Uge b: onsdag og fredag, begge dage kl. 6.30-22.30

Uge c: mandag og torsdag, begge dage kl. 6.30-14.30

Uge d: mandag og onsdag, begge dage kl. 6.30-22.30

Hjælperteamet dækker hinandens vagter ved sygdom, ferie og lignende og derfor forventes det, at du udover dine faste vagter kan træde til ved sådanne tilfælde. 

 

Overenskomst og løn:

Du vil følge overenskomsten Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og aflønnes med en grundløn på 156,19 kr. pr. time. Afhængigt af hvilken tid på døgnet, du arbejder, får du tillæg af din grundløn. Tillæggene følger nævnte overenskomst.

Dig:
Du værner om det gode samarbejde med mig og de andre hjælpere. Vi er et lille hold, der passer på hinanden og ved hvor vigtigt det er, at alle bidrager, så der er balance. Du er således også mødestabil og ansvarsfuld ligesom de øvrige hjælpere, og sætter i øvrigt pris på, at der er en fast vagtplan.
 
Du har forståelse for at træde i baggrunden og give mig og min familie plads til at være mig/os selv i vores private sfære. Du trives derfor også i dit eget selskab, er ok med at være stille og kan beskæftige dig selv på hjælperværelset, når der ikke er arbejdsopgaver. 

Du er god til at huske rutiner og er praktisk anlagt. Oftest gør vi tingene på samme måde herhjemme bl.a af hensyn til at hjælperne kan være så selvkørende som muligt.

Du trives med børn omkring dig. Måske har du erfaring med børn og ved hvad det indebærer.
Du er fysisk robust, da der vil forekomme arbejdsopgaver, der kræver, at du kan tage fat. 
Du kan arbejde i et røgfrit arbejdsmiljø, har kørekort og kan tale samt forstå dansk. Ved fravigelse kommer man desværre ikke i betragtning til stillingen. 

Din ansøgning:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig.
Er du interesseret, så send en motiveret ansøgning snarest muligt med en beskrivelse af dig selv, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvem du er, og hvorfor denne stilling passer ind i dit liv. Vedhæft dit CV i selve mailen og gerne et vellignende foto af dig selv. Inden du skriver ansøgningen, vil jeg opfordre dig til at overveje, hvad du selv ville ønske af en hjælper, hvis du var i min situation :)
Jeg glæder mig til at høre fra dig! :) 

Venligst Naja 
Ansøgningen sendes til: najadeurell@hotmail.com

Log ind