Gynækologisk afdeling søger en sygeplejerske til en fast nattevagtsstilling. Vi er fleksible ift. ansættelsesbrøken. Tiltrædelse 1.juni 2026 eller efter aftale.
Præsentation af gynækologisk afsnit og ambulatorium: I Gynækologisk sengeafsnit er der plads til 13 indlagte og 8 dagkirurgiske patienter. Det er et 7-døgns afsnit med en kombination af komplekse patienter indenfor subspecialerne almen-, uro- og onkologisk gynækologi. Afsnittet er opdelt i tværfaglige teams i relation til subspecialerne. Vi arbejder engageret med udvikling af sygeplejen og prioriterer fagligheden højt.
I nattevagten er vi normeret til 13 patienter. Der er altid 2 sygeplejersker i fremmøde.
Ud over sengeafsnittet har vi et ambulatorium i Odense og Svendborg som tværfagligt behandler mellem 60 og 80 patienter/dag på hver matrikel. Flere af ambulatorierne er selvstændige sygeplejeambulatorier.
I afd. D arbejder vi målrettet efter en fælles sygeplejestrategi med omdrejningspunkt i den excellente sygepleje, hvor der er fokus på omsorg, faglighed og ansvarlighed.
Vi kan tilbyde: - Et afvekslende job med korte og lange indlæggelsesforløb
- Erfarne og interesserede kollegaer der kan oplære dig i specialet
- Et individuelt introduktionsforløb med tilknytning af mentor
- Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt, humor og faglighed prioriteres højt
- Et højt niveau af patientinddragelse
- Arbejdstidstilrettelæggelse via ”Altiplan” og dermed indflydelse på egen vagtplan
- Mulighed for at arbejde hver 4. weekend i 8,5 timers vagter. 2-3 helligdage/år.
Vi ønsker: - En kollega med en bred klinisk erfaring
- En kollega der i handling og holdning formår at sætte patienten først
- En kollega som deltager aktivt i at bevare den gode tone og det gode samarbejde
- En kollega der arbejder energisk og proaktivt i en mangfoldig klinisk hverdag
- En kollega der er nysgerrig på at udvikle sin faglighed
- En kollega der er i stand til at arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar
- En kollega der er fleksibel og har lyst til nye udfordringer.
Nærmere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tanja Minke Kock tlf.: 20 29 42 65 eller e-mail: Tanja.minke.kock@rsyd.dk
Løn og ansættelsesforhold: I henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.
Der vil blive indhentet børneattest ved eventuel ansættelse.
Ansøgningsfrist 12.4.26.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 15.4.26.
Vi glæder os til at høre fra dig.