Har du lyst til at være med til at sikre stabile, udviklende anbringelser for børn og unge – og samtidig være med til at udvikle vores praksis i arbejdet med plejefamilier?
I Herlev Kommune søger vi en familieplejekonsulent, der både har solid socialfaglig erfaring og stærke kompetencer inden for relationelt og mentaliserende samarbejde, journalisering, kontraktudarbejdelse og omsætning af Barnets Lov til konkret praksis.
Du bliver en del af et mindre team med en anden familieplejekonsulent og vil have tætte makkerskaber med børne- og ungerådgivere på tværs af organisationen.
Som familieplejekonsulent får du en central rolle i arbejdet med at sikre kvalitet og stabilitet i plejeforholdene. Du vil både have klassiske familieplejeopgaver og være med til at videreudvikle vores arbejdsgange – særligt i forhold til dokumentation, journalisering og samarbejdspraksis.
Vi ønsker at styrke vores praksis, så den tydeligt understøtter intentionerne i Barnets Lov – både i den faglige tilgang, i samarbejdet med plejefamilier og i den skriftlige dokumentation – med et særligt fokus på en meningsfuld inddragelse af barnets stemme, så barnet oplever reel indflydelse og sammenhæng i sit anbringelsesforløb.
Derudover modtager familieplejen ekstern supervision, samt indgår i et ERFA-fællesskab med 6 nærliggende kommuner. I dette fællesskab udvikler vi vores praksis og udbyder relevante kurser til vores pleje-, netværks- og støttefamilier.
Dine arbejdsopgaver:
Vi søger dig, der
Vi tilbyder:
Vi er en organisation, der arbejder målrettet på at skabe sammenhæng mellem myndighedsarbejdet og det praksisnære arbejde omkring barnet. Vi lægger vægt på:
Vi ønsker at være en kommune, som plejefamilierne oplever som tydelig, tilgængelig og fagligt kvalificeret – og hvor børnene mærker stabilitet og retning.
Stillingen kræver gyldigt kørekort og fleksibilitet i forhold til møder uden for almindelig arbejdstid.
Stillingen er forankret i Børne- og Ungerådgivningen, som består af:
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 30 timers stilling med flekstid. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om Ny løn. Stillingen er med opstart pr. 1. juni 2026.
Ansøgningsfrist og den videre proces
Ansøgningsfristen er mandag den 30. marts kl. 8.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 9. april.
Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller om hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Stine Korsgaard, på tlf.nr. 20256350 eller Familieplejekonsulent, Tina Jonsen, på tlf. nr. 21739722.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.