Har du interesse for familiebehandling, og har du en terapeutisk efteruddannelse, er det måske dig, vi søger!
I Familiebehandlerteamet arbejder vi på at skabe de bedst mulige forandringer for familier, børn og unge, der er i en svær periode i deres liv. Vi prioriterer at skabe trygge rammer gennem personlige relationer til de børn, unge og familier, der er i et behandlingsforløb hos os.
Familiebehandlerteamet udfører opgaver inden for følgende områder:
- Terapeutisk behandling af familier, børn og unge
- Supervisions- og rådgivningsopgaver bl.a. i plejefamilier
- Samspilsobservationer
Vi søger en kollega som: - Har pædagog/social/sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund gerne med terapeutisk efteruddannelse
- Har erfaring i behandlingsarbejde med børn, unge og familier, der oplever komplekse problemstillinger i deres liv
- Har mod på at udvikle og tilrettelægge familiebehandling tilpasset den enkelte families behov
- Har solid kendskab til udviklingspsykologi og tilknytningsteori
- Er samarbejdsorienteret og besidder et stort fagligt engagement
- Har gode formidlingsevner
- Har kørekort
Vi tilbyder: - En arbejdsplads med en imødekommende, positiv og humoristisk stemning
- En personalegruppe med en høj grad af både fagligt og personligt engagement
- Et arbejdsrum hvor vi i høj grad arbejder reflekterende og mentaliserende, hvor der er mod på og lyst til at prøve nye metoder
- Et velfungerende og udviklende samarbejde på tværs i organisationen
- Fokus på medarbejdertrivsel, åben og ærlig kommunikation samt fleksibilitet i arbejdsdagen
- Fokus på at skabe gode professionelle rammer og bevare et mentalt overskud
- kontinuerlig supervision
Familieindsatser er en del af en tværfaglig enhed under forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune. Familieindsatser består af Familiebehandlerteamet, Familieplejekonsulentteamet og Familien Først. Vi tager afsæt i en systemisk, mentaliserende og neuro-affektiv tilgang til familien. Vi har i arbejdet med børn, unge og deres familier fokus på en troværdig, anerkendende og ressourceorienteret tilgang, som kan medvirke til at udvikle familiens egen mestring og læring.
I Familieindsatser samarbejder vi tæt med Børne- og Ungeindsatser og socialrådgiverne i Myndighed samt familiens, barnets og den unges øvrige netværk for at skabe forpligtende fællesskaber, barnet eller den unge kan deltage og udvikle sig i. Hele organisationen tager udgangspunkt i et menneskesyn præget af ligeværdighed, værdig inddragelse og forståelse for, at mennesker kan komme i krise og have forskellige livsbetingelser.
Vi er en organisation i løbende udvikling, med fokus på i samarbejde at skabe meningsfulde indsatser for familierne, og du vil blive en aktiv aktør i udviklingen af nye arbejdsmetoder og tiltag.
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse 1. maj 2026.
Ansøgningsfrist er den 12. marts. Samtaler forventes afholdt d. 23. marts på Borgmester Andersens Vej 26-28.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer og børne- og straffeattest.
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til Leder af Familieindsatser, Charlotte Kastoft Rasmussen på tlf. 21 19 46 48, eller mail:
crau@sonderborg.dkhttps://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNsSønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasseSønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid. Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og LedelsesgrundlagLæs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk