Familie- & Ungekonsulenter til Fælles Forebyggende Indsats & Behandling (Fælles FIB)

fuldtid
Familie- & Ungekonsulenter til Fælles Forebyggende Indsats & Behandling (Fælles FIB)
  • Guldborgsund Kommune
  • Niels Hemmingsenesvej 6, 4800 Nykøbing F

Fælles Forebyggende Indsats & Behandling (Fælles FIB) i Guldborgsund Kommune søger nye Familie- & Ungekonsulenter til 37-timers stillinger. Vi står midt i en spændende udvikling, hvor faglighed, mod og samarbejde er drivkraften. Holdet er næsten på plads – og måske er det netop dig, der skal være den sidste, afgørende del af puslespillet.

Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en meningsfuld og udviklende hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.

I Fælles FIB arbejdes der i familier og med børn/unge, som i kortere eller længere tid har udfordringer i trivslen.

Kommunalt er Fælles FIB organiseret under Center for Trivsel og Social Indsats. Det er en ny organisation, som huser en stor og bred faglighed med bl.a. familie- og ungekonsulenter, miljøterapeuter, psykologer og sundhedsplejersker.

Vi arbejder med agilitet i vores ydelser for at understøtte den røde tråd og den tidlige forebyggende indsats i kommunen.

STILLINGERNES NØGLEOPGAVER
Vores opgaver spænder vidt, men er i udgangspunktet forankret i Barnets Lov. Målet er at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og – sammen med borgeren – arbejde for, at alle får mulighed for at indgå i relevante fællesskaber.

Kerneydelsen er: familierådgivning, støttende samtaler og børne- og ungesamtaler i et tæt samarbejde med socialrådgivere og andre fagpersoner omkring familierne.
Fælles FIB tilbyder desuden gruppetilbud til børn, unge og familier samt støttet/overvåget samvær.

Vores kerneydelser omfatter også tidlig forebyggende indsats, f.eks. åben anonym rådgivning.

FÆLLES OM BEHANDLING
Vi søger samtidig en medarbejder til vores miljøterapeutiske behandlingstilbud, Fælles om Behandling (FOB). Her arbejder vi målrettet med børn i alderen 6–12 år, som har psykiske, sociale eller adfærdsmæssige udfordringer. I FOB bruges hverdagsmiljøet aktivt i behandlingen, og strukturer, relationer og daglige rutiner tilrettelægges med terapeutisk sigte for at skabe tryghed, udvikling og mestring.

Medarbejderne i FOB har også del i de opgaver, der i øvrigt ligger i Fælles FIB.

I Fælles FIB lægger vi vægt på stærk relationskompetence samt modet og lysten til kontinuerlig faglig udvikling. Vi arbejder så vidt muligt helhedsorienteret og forebyggende.

PERSONLIG KOMPETENCER

  • Du er fagligt stærkt forankret og kan arbejde systematisk med ydre og indre struktur hos borgeren.
  • Du er rolig og har overskud til at skynde dig langsomt.
  • Du kan bruge dine kolleger som sparringspartnere og kan tåle at modtage konstruktiv kritik.
  • Du kan indgå i supervisionsforløb og ønsker at udvikle dig fagligt gennem disse.
  • Du kan løse opgaver, hvor der i familien/barnets/den unges liv er komplekse udfordringer, som f.eks. lavt selvværd, ensomhed, autisme, kriminalitet, uddannelse, skilsmisse, forældrekompetence og netværk.
  • Du er katalysator for at fastholde en god udvikling for familien/barnet/den unge.
  • Du har en vedvarende og insisterende kontakt til familien/barnet/den unge.
  • Du kan indgå i tæt samarbejde med andre af kommunens aktører, f.eks. institution, skole og myndighed.

FAGLIGE KOMPETENCER

  • Du er uddannet inden for området, f.eks. socialpædagog.
  • Du har arbejdet med familier/børn/unge i komplekse livsvilkår.
  • Du har evt. efteruddannelse med relevans ift. opgaverne.
  • Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, så din stærke faglighed kommer tydeligt frem.

VI FORVENTER

  • Du kan håndtere egen arbejdstidsplanlægning alt efter opgavernes indhold og omfang.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er vant til at tage selvstændige beslutninger – under hensyn til samarbejdspartnere og det tværfaglige samarbejde.
  • Du er glad for alsidigheden i de mangeartede opgaver og kan være med til at generere og facilitere nye tilbud og idéer, der kan imødekomme borgerens behov.
  • Du har mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter, undertiden i weekender.
  • Du har grundlæggende IT-kompetencer.
  • Du har gyldigt kørekort og kan stille bil til rådighed.
  • Du orienterer løbende daglig leder og myndighedsrådgiver om udviklingen i opgaven.

VI TILBYDER

  • Et godt job i et uformelt miljø med ca. 80 monofaglige kolleger og ca. 145 kolleger i Fælles FIB.
  • Et stærkt fagligt miljø.
  • Høj fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet.
  • Kolleger, som gerne vil udvikle og afprøve nye faglige tiltag og gerne går en ekstra mil for en god sag.
  • Et hus med et stærkt fagligt arbejdsmiljø og godt sammenhold.
  • En afdeling i konstant udvikling og i samspil med myndigheden og øvrige samarbejdspartnere.

Fælles FIB arbejder ud fra et familiesyn, hvor udgangspunktet er, at den største ressource er barnets forældre/familie og barnet selv, og synet understøtter det kommunale børnesyn.

Fælles FIB arbejder tværfagligt og systemisk og forsøger at tilpasse sig de foranderlige behov, der altid vil være inden for området.

Vi opfordrer dig som ansøger til allerede nu at overveje, hvor i Fælles FIB du bedst kan se dig selv og dine kompetencer komme i spil.

ANSÆTTELSESVILKÅR 
Efter gældende overenskomst med SL. Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2026.

VIL DU VIDE MERE ?
Afdelingsledere i Fælles FIB: Steffen Michelsen, tlf. 25 18 07 78 / Rasmus Nonboe, tlf. 25 18 00 92 / Nina Scharge, tlf. 25 18 07 55
TR Sofie Bylov, tlf. 25 18 01 08
Vedr. FOB: Sarah Reckendorff, tlf. 25 18 01 81

ANSØGNINGSFRIST
Der er ansøgningsfrist fredag den 20. marts 2026.

SAMTALER
Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 25. marts 2026
Niels Hemmingsensvej 6, 4800 Nykøbing Falster.

ANSØGNINGSPROCEDURE 
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
 

Log ind