Faguddannet natte- og weekendmedarbejder søges til privat bosted for voksne

fuldtid
Faguddannet natte- og weekendmedarbejder søges til privat bosted for voksne
  • Annexgårdens Bosted ApS
  • Tømmerupvej 14, 4440 Mørkøv

Vi søger en kollega til vores nattevagtsteam og weekendteam på Annexgårdens Bosted, et privat bosted for voksne med udviklingshandicap og psykiatriske diagnoser. Stillingen er på 34 timer ugentligt i gennemsnit med fast 3-ugers rul.

Om Annexgården:

Annexgården er et privat bosted, hvor voksne borgere bor efter Servicelovens §107 og §108. Derudover tilbyder vi beskæftigelse efter §103 og §104 i dagtimerne.

På Annexgården er det vigtigt, at beboerne oplever tryghed, nærvær og hjemlighed. Relationer og anerkendelse er centrale værdier for os, og hver beboer mødes med respekt for den enkeltes livshistorie, ressourcer og behov. Faglighed og omsorg går hånd i hånd i et varmt og familiært miljø, hvor samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere vægtes højt.

Vi har fokus på at sikre beboerne de bedst mulige udviklingsmuligheder, fremme livskvalitet og livsglæde samt opbygge et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både beboere og deres familier

Om stillingen:

Som sovende nattevagt og weekendvagt er du en tryg og nærværende tilstedeværelse for beboerne – særligt i de sene og tidlige timer. Du er tilgængelig om natten ved behov og trives med at være på arbejde på egen hånd.

Som nattevagt hjælper du beboerne med at gøre sig klar til natten, herunder støtte til egenomsorg, medicin og en rolig og hyggelig afslutning på dagen. Du er med til at skabe trygge rammer omkring sengetid – at putte, skabe ro og være nærværende. Om morgenen hjælper du beboerne godt i gang med dagen, herunder opvågning, medicinudlevering og servering af morgenmad.

I weekenderne bidrager du aktivt til struktur, omsorg og nærvær med støtte til praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg, madlavning og meningsfulde aktiviteter, der understøtter trivsel, fællesskab og livsglæde.

Vi søger en kollega, som:

·        Elsker at skabe tryghed, ro og hygge omkring sig

·        Trives i at arbejde i ydretimerne og ser værdien i de små, nære øjeblikke

·        Finder mening i at støtte beboerne i deres egenomsorg og daglige rutiner

·        Møder beboerne med tålmodighed, respekt og nærvær

·        Bidrager til en hjemlig atmosfære, hvor beboerne føler sig set, hørt og trygge

Arbejdstider:

Uge 1 og 2

·        Mandag: 19.00–07.30 (sovende nattevagt)

·        Tirsdag: 19.00–07.30 (sovende nattevagt)

·        Onsdag: 19.00–07.30 (sovende nattevagt)

Uge 2 (weekend)

·        Fredag: 15.30–20.00

·        Lørdag: 09.00–20.00

·        Søndag: 09.00–20.00

Uge 3

·        Fri fra faste vagter i rul

Lyder stillingen som noget for dig, og kan du se dig selv i vores værdier og måde at møde beboerne på, hører vi meget gerne fra dig.

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Med venlig hilsen,

Sofia Nielsen

Tlf. 51 18 55 41

E-mail: sn@annexgaarden.net

 

Log ind