I Hørsholm Kommune sætter vi børn, unge og familier allerøverst på dagsordenen. Vi tror på, at stærke fællesskaber og en tidlig, kvalificeret indsats gør en afgørende forskel – både for det enkelte barn og for hele familien. Derfor investerer vi målrettet i at styrke vores faglige miljøer og skabe de bedste betingelser for trivsel, udvikling og livsmuligheder.
Vi tror på, at rådgiverens rolle er afgørende i en helhedsorienteret myndighedsindsats. Den enkelte rådgiver er ofte omdrejningspunktet i samarbejdet omkring barnet og familien – og har en central betydning for at skabe sammenhæng, retning og tillid i indsatsen.
Som led i denne prioritering opnormerer vi i myndighed og slår løbende nye stillinger op, hvor vi søger medarbejdere der anskuer børneområdet på nye måder og som er nysgerrige på at prøve nye tiltag af i rådgiverens rolle. Vi er i vækst, fordi vi vil mere – og fordi vi ved, at kvalitet kræver tid, faglighed og nærvær.
I denne omgang søger vi en fagspecialist til specialteamet.
Om stillingen Vi søger en fagligt stærk profil med indgående kendskab til Barnets lov samt lovgivningen om kompensationsydelser.
Stillingen kræver, at du kan bevæge dig sikkert i den lovtunge del af arbejdet og samtidig formår at omsætte juraen til meningsfulde, sociale indsatser for børn, unge og familier. Du skal kunne gå ind i både den socialfaglige vurdering og den juridiske ramme – og sikre høj kvalitet i sagsbehandling og afgørelser. Specialteamet består på nuværende tidspunkt af tre rådgivere, og nu har vi fået en opnormering.
Du vil få en central rolle i at:
- Understøtte kollegaer i komplekse sager på specialområdet i tæt samarbejde med vores socialfaglige koordinator
- Sikre korrekt lovanvendelse og høj faglig standard
- Bidrage til implementering og forankring af ny lovgivning
- Styrke sammenhængen mellem det specialiserede område og den øvrige sociale myndighedsindsats
Vi søger en kollega, der: - Har solid erfaring fra myndighedsområdet
- Har indgående kendskab til Barnets lov og regler om kompensationsydelser
- Kan kombinere juridisk overblik med socialfaglig indsigt
- Arbejder struktureret og formår at skabe tydelighed i komplekse problemstillinger
- Trives i en rolle, hvor du både er sparringspartner og faglig drivkraft
- Nyder at have mange bolde i luftet og kan jonglere egen sagsstamme samt understøtte det samlede teams faglig udvikling og kvalificere beslutninger/standarter.
Vi tilbyder Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier. Du bliver en del af et fagligt engageret team, hvor der er god plads til både sparring og fælles refleksion, derudover synes vi selv at vi har en god humor og vi er gode til at grine samtidig med at vi kan fordybe os. Vi sikrer dig en grundig introduktion til opgaverne samt løbende faglig støtte i hverdagen fra både kollegaer og faglig koordinator. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling prioriteres højt, og hvor der er fleksibilitet og mulighed for medindflydelse på tilrettelæggelsen af opgaveløsningen.
Vi er optagede af at skabe et stærkt fagligt miljø, hvor vi lærer af hinanden, og hvor specialiseret viden bringes aktivt i spil til gavn for børn og familier.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning Send din ansøgning og CV senest d. 26.3.2026
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 30.3.
Opstart d. 1.5.2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Sidse Dahlberg, 23467792