Vi søger to Social-og sundhedsassistenter til faste stillinger på 32 til 37 timer ugentligt.Vi tilbyder dig:- Et alsidigt og selvstændigt arbejde med høj grad af ansvar
- En arbejdsplads med rum for kollegial og ledelsesmæssig sparring
- Engagerede kollegaer og ledelse som brænder for arbejdet med beboerne
- Tværfaglige teammøder
- Supervision med ekstern supervisor
- Et arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Løbende faglig opkvalificering, herunder interne kurser i medicinhåndtering, sikkerhed, LA2 og FIT
- Faglige fora med fokus på fortsat implementering af recovery-orienteret rehabilitering, LA2, NADA og FIT
- Fælles faglige temadage med borgerne
- En årlig trivselstemadag sammen med dine kollegaer
Du vil desuden blive en del af den kommende kompetenceudvikling på tværs af Center for Handicap og Psykiatri, der har fokus på udviklingen af ”et fællesfagligt sprog”. Alle medarbejdere deltager i undervisningen på diplomniveau med fokus på Recovery orienteret rehabilitering.
Arbejdstiden er mellem kl. 7-23 fordelt på dag- og aftenvagter samt hver anden weekend. Typisk er vagterne på 7-8 timer og planlagt ud fra et fast 6 ugers rul.
Om os:Botilbud Sneppevej består af to huse med i alt 30 borgere i alderen fra 20-82 år, som bor i egen bolig efter ABL §105 stk. 2. Vi yder støtte efter SEL §§83 og 85. Hertil kommer en afdeling med 7 afklaringspladser efter SEL §84.
Målgruppen på Botilbud Sneppevej er borgere med komplekse psykiske udfordringer, herunder misbrugsproblematikker og somatiske udfordringer. Indsatsen består i en længerevarende recovery- og helhedsorienteret støtte, der muliggør at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
I et tværfagligt samarbejde løser Sneppevejs dygtige medarbejdere de pædagogiske- og sundhedsfaglige opgaver med og omkring vores borgere.
Udover vores daglige arbejde med borgerne er vi også et uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Kerneopgaven for arbejdet på Sneppevej er:”Sammen med borgeren arbejder vi med at udvikle og vedligeholde ressourcer for den enkelte med borgerens livskvalitet og drømme for øje”Vores værdier:Vi møder borgeren med troværdighed, engagement, åbenhed og anerkendende dialog.
Vores indsatser tager afsæt i borgerens indefra-perspektiv, håb og drømme, og vi arbejder med udgangspunkt i ligeværdighed og gensidig tillid.
Fælles fagligt fundament:Vores fælles faglige fundament tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med særligt fokus på metoderne FIT og LA2. Vi er, i samarbejde med borgerne, i gang med at implementere og udfylde en trivselsmappe, hvor vi arbejder med en ”håb og drømmeplan”, ”trivselsplan” og ”mestringsplan”. Dette er med til at kvalificere vores samarbejde med borgerne og vores muligheder for at støtte op om den enkeltes recovery-proces.
Vi søger følgende kvalifikationer hos dig:- Uddannet Social- og sundhedsassistent.
- Forholder sig fagligt reflekterende til egen og andres praksis
- Besidder gode kommunikations– og samarbejdsevner, som bringes i spil både i mødet med borgere og kollegaer
- Erfaring med arbejde fra døgntilbud og/eller socialpsykiatri
- Vil være med til at implementere LA2 og FIT i det pædagogiske arbejde
- Vil indgå i et tværfagligt team, hvor pædagogiske opgaver, medicinhåndtering og plejeopgaver er en del af hverdagen
Nysgerrig?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Theresa Johansen, telefon 21 27 64 91 eller pr. mail:
thjo@soroe.dkTiltrædelse: 1. maj
Ansøgningsfrist: 24. marts 2026. Skriv venligst i ansøgningen hvor mange timer du søger.
Udvælgelse af kandidater sker onsdag den 25. marts 2026.
Samtaler afholdes mandag den 30. marts 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.