Hvem er vi – og hvem er vores målgruppe?
Tårnbygårdsskolen er Tårnby Kommunes specialskole. Vores elever er præget af komplekse problemstillinger, der primært er neurologisk betingede. I de fleste tilfælde er der tale om børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD eller andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Vi har to elevgrupper på skolen: Spor1 for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og Spor2 for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og med en mere omfattende støttebehov.
Eleverne kan desuden have udfordringer i varierende grad i forhold til sanseforstyrrelser, kravafvisende adfærd, angstrelaterede problematikker og kognitive vanskeligheder.
Stillingen er placeret inden for skolens samlede åbningstid kl. 6.30-16.30. Du vil have opgaver både i skoletiden og i fritidstilbuddet.
Vi arbejder hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og udvikling for alle elever gennem tydelige strukturer, stærke relationer og et tæt tværfagligt samarbejde.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilrettelægges ud fra særlige principper. Vi arbejder bl.a. med Low Arousal og en TEACCH-inspireret tilgang.
Målet for vores arbejde er at fremme barnets individuelle mulighed for at opnå flest mulige konkrete kompetencer og mest mulig selvstændighed. Dette sker i tæt samarbejde med forældrene
Det kan du forvente hos os
Hos os får du mulighed for at arbejde et sted, hvor din indsats har reel betydning for børn og unges hverdag og udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, engagement og fællesskab går hånd i hånd.
Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, videndeling og tæt samarbejde på tværs af medarbejdergrupper og ledelse. Samtidig vægter vi løbende kompetenceudvikling højt og understøtter den enkelte medarbejders faglige vækst.
Hvis du motiveres af at gøre en positiv forskel og ønsker at indgå i et stærkt professionelt fællesskab, kan vi tilbyde en hverdag med både ansvar, udviklingsmuligheder og meningsfulde opgaver.
Vi søger en pædagog, der:
Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismepædagogiske tilgange og ADHD pædagogik, visualisering eller Low Arousal, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, relations stærk og motiveret for at arbejde med børn og unge med særlige behov.
Mere om os
Du kan læse mere om Tårnbygårdsskolen på vores hjemmeside.
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte SFO-/Klubleder Resul Gül på telefon 21788617.
Ansøgningsfrist d. 24. juli 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.