Faglig konsulent søges til Metal Skjern-Ringkøbing til organisering på lokale virksomheder

fuldtid
Faglig konsulent søges til Metal Skjern-Ringkøbing til organisering på lokale virksomheder
  • Dansk Metal Skjern-Ringkøbing Afdeling
  • Holmegaardsvej 2, 6950 Ringkøbing
Vær med til at skabe Danmarks bedste faglige fællesskab!
Organiseringsteamet i Metal Skjern-Ringkøbing søger en udadvendt kollega til holdet. Du skal kunne lide en hverdag, hvor dagene ikke er ens, og hvor du har høj grad af selvstændighed og ansvar i forhold til dine arbejdsopgaver.

Som faglig konsulent i Metal Skjern-Ringkøbing har du ansvaret for at få flere ind i vores faglige fællesskab fra virksomhederne indenfor industriområdet i Ringkøbing-Skjern kommune. Derudover skal du samarbejde med vores tillidsvalgte om at understøtte og udvikle de faglige fællesskaber på de virksomheder, hvor de er valgte.

Vi søger en medarbejder til følgende arbejdsopgaver:
  • Din hovedopgave er at strukturere, forberede og udføre besøg på relevante virksomheder i vores lokalområde. På virksomhedsbesøgene skal du få flere medlemmer ind i vores faglige fællesskab ved at være synlig, skabe relationer og understøtte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i det organiserende fagforeningsarbejde.


  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til vores gode tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de lokale virksomheder.


  • Metal Skjern-Ringkøbing har en ambition om at være det bedste lokale faglige netværk. Derfor lægger vi mange ressourcer i at dyrke det faglige fællesskab. Som faglig konsulent, er det dit ansvar at skabe relationer til de tillidsvalgte og øvrige medlemmer og bygge videre på det stærke faglige fællesskab, der kendetegner afdelingen.


  • Du er resultatorienteret, arbejder selvstændigt og kan igangsætte initiativer, der kan styrke organiseringsindsatsen og det faglige fællesskab i Metal Skjern - Ringkøbing både for svende og lærlinge.


  • Du bliver en central del af afdelingens ungdomsudvalg, herunder at være tovholder på ungdomsrettede aktiviteter i samarbejde med vores aktive lærlinge.


  • Du skal kunne yde en god og professionel medlemsservice.


Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:
  • Er stærk i at skabe relationer til andre og har gode samarbejdsevner, både i forhold til vores tillidsvalgte og øvrige medlemmer.
  • Arbejder struktureret, resultatorienteret og har erfaring med at arbejde selvstændigt.
  • Har et godt overblik og kommer i mål med projekter.
  • Er proaktiv, udadvendt og får energi af at gå i dialog med andre.
  • Har gode kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt.
  • Kan anvende Microsoft Office-pakken.


Vi forventer, at du
  • Har kørekort til bil.
  • At du selv har bil, da jobbet kræver en del kørsel.


Vi tilbyder
Metal Skjern-Ringkøbing tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kolleger, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel har høj prioritet.

Du vil blive ansat som faglig konsulent uden øvre arbejdstid med løn aftalt efter dine kvalifikationer. Gode løn- og ansættelsesvilkår, herunder (pension, ferietillæg og frivalgskonto. Ansættelsen er uden øvre arbejdstid. Der må forventes Overnatning, aften- og weekendarbejde i løbet af året.

Du vil få arbejdsplads i Ringkøbing på Holmegårdsvej 2.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte afdelingsformand Michael Falck Jensen på tlf. 96 74 44 56 eller kasserer Dennis Hundebøl Stræde på tlf. 96 74 44 54.

Ansøgning
Dansk Metal går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Send din ansøgning og CV til mfje@danskmetal.dk. Skriv gerne ”Faglig konsulent” i emnefeltet.

Relevante kandidater vil blive indkaldt til jobsamtale, som forventes, afholdt i uge 25 og 26.

Ansøgningsfrist d. 08. juni 2026

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Tiltrædelse
Stillingen tiltrædes d. 3. august 2026 eller snarest herefter.

Om Dansk Metal
Metal Skjern-Ringkøbing er en af Dansk Metals 28 lokalafdelinger. Dansk Metal er en fagforening med tilhørende a-kasse for lønmodtagere og selvstændige, der arbejder med it, teknik og mekanik. Dansk Metal har cirka 100.000 medlemmer, hvoraf 11.000 er lærlinge. Læs mere på www.danskmetal.dk

Log ind