Faglært væksthusgartner søges til Københavns Universitets væksthuse og klimakamre

fuldtid
Faglært væksthusgartner søges til Københavns Universitets væksthuse og klimakamre
  • KU - SCIENCE - PLEN
  • Frb. Campus område , Thorvaldsensvej 40 2, 1871 Frb. C
Vi søger en faglært gartner eller gartneritekniker med tiltrædelse 1.maj 2026 eller snarest herefter.

Planterne vi opformerer og dyrker anvendes til forsøg, undervisning og forskning på Københavns Universitet.

Stillingen er fuldtid 37 timer og tidsubegrænset.

Om Plante Faciliteter & Værksteder
Du bliver en del af 2 gartnerteams i væksthuse og klimakamre på Frederiksberg. Begge team består af i alt 5-6 faglærte gartnere, 2-4 gartnerelever og 3 studerende.

Teamet er godt skruet sammen med gode fagspecialer og forskellige kompetencer. Vi har godt humør og opgaverne giver mulighed for både at arbejde selvstændigt og sammen.

Teamene udgør en del af Plantefaciliteter og værksteder, som består af ca. 40-50 medarbejdere, alle betjener forskere og forskere på Universitetet.

Du kan læse mere om Plantefaciliteter og Værksteder (PFV) her. https://plen.ku.dk/pfv/.
PFV hører under Institut for Plante-og Miljøvidenskab.

Vi uddanner lærlinge, og du vil få ansvaret for en eller flere.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads bestående af væksthuse, klimakamre og bænkarealer, hvor der dyrkes planter til forskning og undervisning. Der er tillige produktion af sommerblomster til Landbohøjskolens Have.
  • Et internationalt miljø med forskere og studerende fra hele verden, hvor vi taler både dansk og engelsk i hverdagen.
Arbejdsopgaver, som er en skøn, variabel blanding af praktisk plantedyrkning og styring og regulering af klimateknikken:

  • Dyrkning af planter til forskning og undervisning
  • Kontrol og styring af klima- og vækstfaktorer i væksthuse og klimakamre.
  • Fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af klimastyring, inventar og teknik
  • Plantebeskyttelse, såvel kemisk som biologisk
  • Pasning og vedligeholdelse af gødnings- og osmoseanlæg
  • Oplæring af gartnerelever og instruktion af studerende og andre brugere
  • Arbejdet foregår på begge vores områder Thorvaldsensvej og Rolighedsvej
  • Weekend- og helligdagsvagtordning – rådighedsvagt
  • Flextid
Vi forventer

En positiv og udadvendt væksthusgartner eller gartneritekniker, som

  • Er udlært som gartner eller gartneritekniker
  • Interesserer sig for og har erfaring med nyeste væksthusteknik og installationer.
  • Kan samarbejde og er fleksibel, serviceminded og initiativrig
  • Har tidligere erfaring i arbejde med planter i forskningsmiljø er en fordel
  • Har bredt og dybt plantekendskab
  • Har passion for planter og erfaring med dyrkning under kontrollerede betingelser
  • Har flair for at finde løsninger
  • Har lyst til at tage ansvar og gå et skridt foran
  • Superbruger i integreret skadedyrs bekæmpelse
  • Aktiv lytter og er god til at gå i dialog med forskere og studerende
  • Fuld af godt humør og god til at prioritere arbejdsopgaverne i en travl hverdag.
  • Er smidig og har god fysik, da vi ofte arbejder under snævre forhold
  • Håndværksmæssig flair
  • Er god til dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Er Ikke-ryger da vi arbejder med planten Nicotiana benthamiana
  • Interesserer sig for arbejdsmiljø og prioriterer dette
  • Superbruger i Klimastyring Priva Connect/ blue id. er en fordel
  • Gyldigt opdateret sprøjtecertifikat S1 og gerne truckcertifikat B er en fordel
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for gartnere, dyrepassere, skov-og naturteknikere m.fl. (3F) eller i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Jordbrugsteknologer/jordbrugsteknikere ved Aarhus Univ. Stillingen er en fuldtidsstilling med flekstidsordning. Der indgår weekend- og helligdagsvagtordning i stillingen.

Kontaktperson
Spørgsmål om stillingen kan rettes til teamleder Jan Hostrup på tlf. 93 56 54 10 og på email jh@plen.ku.dk.

Du kan læse mere om Landbohøjskolens Have på https://plen.ku.dk/pfv/haven/

Ansøgning m.v.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag (herunder cv samt dokumentation for uddannelse, andre relevante dokmenter) via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Ansøgningsfrist er d. 15. April 2026.
Samtaler afholdes løbende.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.







Log ind