Frederikssund Menighedsråd søger en faglært gartner til ansættelse på Frederikssund kirkegård med tiltrædelse fra 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Stillingen er fast og på 37 timer og består af
· Pasning af gravsteder og udenoms arealer med alt hvad det indebærer af hækklipning, græsslåning, ukrudtsbekæmpelse etc.
· Begravelser og urnenedsættelser. (Weekend- og overarbejde må forventes)
· Granpyntning i efteråret.
· Alt forefaldende arbejde på kirkegården og i bygninger i øvrigt.
· Pasning af sognegårdens udenomsarealer.
· Dekoration/pyntning af kirkerum og sognegård.
· Snevagt i vinterhalvåret
Frederikssund Kirkegård er en traditionel kirkegård på ca. 3 Ha og er kendetegnet ved en høj vedligeholdelsesstandard og venlig omgangstone. Der er i øjeblikket ansat 1 kirkegårdsleder 2 gartnere, 3 gartneriarbejdere og 1 elev ved kirkegården.
Du skal være fysisk robust, positiv, omhyggelig og fleksibel. Det er vigtigt at du kan arbejde både selvstændigt og struktureret, samt i teams. Du vil få tildelt egne afdelinger på kirkegården, hvor du er ansvarlig for vedligeholdelsen. Weekendarbejde må forventes og vinterbekæmpelse skal udføres i samarbejde med de øvrige ansatte fra november til april.
Erfaring med kirkegårdsarbejde vægtes højt. Desuden foretrækkes maskinkendskab, samt andre håndværksmæssige kundskaber, da vi selv vedligeholder bygninger og inventar. Kørekort til minimum traktor er et krav.
Vi vægter samarbejde højt og ønsker en hverdag med god stemning og positiv omtale af arbejdsplads og kollegaer. Vi spiller hinanden gode.
Vi tilbyder betalt frokost, gode kollegaer samt løn-, pensions-og arbejdsvilkår efter overenskomst mellem Kirkeministeriet og 3F.
Den årlige løn i nutidskroner pr. 1/11-2025 udgør for gartnere i hovedstaden med faglig uddannelse:
kr. 350.520,00 (Basisløntrin 1) pr. år
kr. 359.712,00 (Basisløntrin 2) pr. år
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Mødetiden er 7-15, fredag 7-13.
Har du brug for yderligere information, kontakt da venligst kirkegårdsleder Benedikte Scheef Rose inden for normal arbejdstid, på tlf. 40354751 eller mail bems@km.dk
Ansøgningsfristen er den 27/3-2026. kl. 10.00 Jobsamtaler afholdes løbende. Send din ansøgning samt cv til bems@km.dk
Ansøgere der ikke har hørt fra os senest den 24/4-2026, kommer ikke i betragtning til stillingen.