Fagkonsulent – Sundhed, forebyggelse og frivillighed

fuldtid
Fagkonsulent – Sundhed, forebyggelse og frivillighed
  • Sundhed og Unge
  • Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg
Vil du være med til at styrke forebyggelse, fællesskaber og samarbejder i det nære sundhedsvæsen?
Har du erfaring med at lede og drive projekter – og blik for, hvordan kommunale indsatser, civilsamfund, frivillige og sundhedsaktører sammen kan skabe bedre sundhed og trivsel?
Så er du måske vores nye fagkonsulent på sundhedsområdet.

Om jobbet
Sundhed- og Ungeafdelingen er en del af forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Vi arbejder med politisk betjening, udvikling og planlægning på sundhedsområdet – med et særligt fokus på forebyggelse, lighed i sundhed og stærke lokale fællesskaber.
Som fagkonsulent får du en central rolle i at planlægge og omsætte politiske ambitioner og sundhedsreformen til konkrete indsatser. Du vil arbejde med udvikling af forebyggende indsatser, styrkelse af samarbejdet med frivillige og civilsamfundet samt opbygning af forpligtende partnerskaber på tværs af kommune, praksissektor og øvrige aktører i det nære sundhedsvæsen.
Du arbejder tæt sammen med chefer, direktør og det politiske niveau og bidrager med analyser, notater og faglig rådgivning – med blik for samspillet mellem faglighed, politik, drift og projektudvikling.

Dine primære opgaver
  • Bidrage til implementering af sundhedsreformen og den kommende folkesundhedslov
  • Planlægge og drive tværgående projekter fra idé til implementering og opfølgning
  • Understøtte samarbejdet med frivillige organisationer og civilsamfundet
  • Opbygge og vedligeholde partnerskaber med praktiserende læger, region, foreninger og andre lokale aktører
  • Udarbejde analyser, notater og beslutningsoplæg til chefer, direktører og politiske udvalg
  • Understøtte kommunens deltagelse i Sundhedsråd Sønderjylland og andre tværsektorielle samarbejdsfora
  • Indgå i arbejdet med kommunens sundhedsberedskabsplanlægning
  • Koordinere indsatser på tværs af kommunen – særligt med Sundhedscentret
  • Gennemføre evalueringer og sikre opfølgning på projekter og indsatser
  • Løse øvrige ad hoc-opgaver

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt og udviklingsorienteret job med stor mulighed for at præge kommunens sundheds- og forebyggelsesindsats med kobling til frivillighedsområdet
  • En central rolle i projektledelse og partnerskabsarbejde på sundhedsområdet
  • Et fagligt stærkt og ambitiøst team med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads præget af dialog, tillid og fælles ansvar
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi søger dig, der
  • Har en relevant videregående uddannelse (fx folkesundhedsvidenskab)
  • Formidler fagligt indhold klart og letforståeligt – både skriftligt og mundtligt
  • Kan skabe overblik, struktur og fremdrift i komplekse processer
  • Har erfaring med – og forståelse for – arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har solid forståelse for forebyggelse og kommunale sundhedsopgaver
  • Har erfaring med projektledelse – gerne af tværgående og komplekse indsatser
  • Trives med samarbejde, netværk og partnerskabsarbejde på tværs af sektorer
  • Har blik for civilsamfundets og frivillighedens rolle i forebyggelse og sundhed.

Løn og ansættelse
Fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt – eller senest 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning sendes senest onsdag den 18. marts 2026 via ”Søg stillingen”.
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. marts 2026. Forud for samtalen vil du modtage en opgave, som vi tager udgangspunkt i til samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundheds- og Ungechef Lene Gram Herborg ?? lghe@sonderborg.dk | ? 23 45 91 58

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Log ind