Fællesskabskoordinator med stærk civilsamfundsprofil til Aktivitet, Forebyggelse og Demens

deltid
Fællesskabskoordinator med stærk civilsamfundsprofil til Aktivitet, Forebyggelse og Demens
  • Assens Kommune
  • Rådhus Allé 5, 5610 Assens
Hos Aktivitet, Forebyggelse og Demens i Assens Kommune søger vi en fællesskabskoordinator med en stærk civilsamfundsprofil.

Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer om ugen med tiltrædelse 15. maj 2026 – eller efter aftale.

Livskvalitet og fælleskaber I Assens Kommune har vi en målsætning om, at vores ældre borgere har en høj livskvalitet med nem adgang til fællesskaber og aktiviteter.

Det tydeliggøres i Byrådets Vision 2030 samt vores værdighedspolitik, sundhedspolitik og Politik for Aktivt medborgerskab.

Også vores Demensstrategi med årlige handleplaner tegner vigtige spor for vores arbejde.

Med afsæt i denne viden vil vi gerne, i samspil med foreninger, frivillige og lokale aktive borgere, udbygge og bygge bro til lokale bæredygtige aktiviteter og initiativer, så man, som ældre i Assens Kommune, kan bevare den lokale tilknytning længst muligt.

Om jobbet Dine opgaver bliver, at:

  • samarbejde med frivillige, anerkende, bakke op og vise vej, så de kan udføre de aktiviteter, som de ønsker
  • have fokus på innovative tilgange ift. at udvikle og forme fremtidens tilbud til ældre i samarbejde med frivillige og andre aktører i civilsamfundet, f.eks. til forebyggelse af ensomhed
  • have fokus på at styrke og skabe nuværende og fremtidige aktiviteter samt have blik for, hvad der driver og engagerer frivillige
  • vidensdele og sparre med kollegaer fra forskellige fagområder og afdelinger, med henblik på at styrke fokus på samarbejdet med civlsamfundet på tværs af organisationen
  • bidrage til at udvikle løsninger, der styrker ældreområdet, gennem samarbejde i krydsfeltet mellem kommune og civilsamfund
  • stå for udvikling og gennemførelse af forebyggende arrangementer, som f.eks. Seniorlivsmessen, temaaftener mv.
  • bidrage til udviklingen og nytænkningen af det kommende Højskolen Bøgildhus, så vi bedst muligt imødekommer de ældres behov og skabe meningsfulde fællesskaber i samarbejde med lokale og andre aktører i civilsamfundet
  • være sparringspartner og vidensperson for kollegaer i hele organisationen ift. aktiviteter, muligheder og tilgangen til den enkelte borger, så borgeren kan forbedre sin livskvalitet og opnå et meningsfuldt hverdagsliv
  • samarbejde med de ansvarlige for de studerende/elever samt være vejleder for praktikanter, f.eks. administrationsbachelorpraktikanter, ergoterapeutstuderende mv.
Hvem er du Vi lægger vægt på, at du har:

  • en stærk faglig profil, f.eks. ergoterapeut, med et skarpt analytisk blik og evner at omsætte dine indsigter, så de skaber værdi for både borgere og organisation
  • gode relationelle kompetencer til at skabe meningsfulde relationer med borgere, kollegaer og frivillige
  • stærke kommunikative evner til at kunne tilpasse og engagere både individuelt og i grupper, så alle parter får værdi af samarbejdet
  • fokus på aktivt at inddrage og samarbejde med borgere, kollegaer og frivillige i udviklingen af løsninger
  • fokus på fællesskabet samt evner at styrke borgerens deltagelse og tilhørsforhold til civilsamfundet med respekt for deres hverdag og de udfordringer, der kan følge med
  • en helhedsorienteret tilgang, hvor du ser det hele menneske og skaber løsninger, der styrker borgerens hverdagsliv og oplevelse af meningsfuldhed i fællesskabet
Vi forventer, at du:

  • har engagement og er god til at se muligheder, tænke nyt og kreativt
  • er indstillet på at bidrage til den samlede opgaveløsning i et team, hvor vi hjælper hinanden
  • arbejder på tværs af faggrupper og organisationer, og kan se sammenhænge og andres perspektiver
  • evner at arbejde selvstændigt, selvtilrettelæggende og struktureret
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne for lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte leder for Aktivitet, Forebyggelse og Demens Anne Grete Pilgaard på tlf. 24 45 99 17 eller fællesskabskoordinator Signe Toft Rasmussen på tlf. 21 38 43 46, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Du kan også finde flere informationer på: www.assens.dk

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2026, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag den 24. marts 2026.

Vi håber på at høre fra dig!

Log ind