Vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang? Motiveres du af at hjælpe patienten med at opnå både de kort- og langsigtede mål gennem den gode relation? Er du b-menneske og trives med aftenvagter,
så er denne stilling noget for dig! Et stabilt afsnit med godt arbejdsmiljø R4 har en stabil og meget erfaren personalegruppe med en skøn blanding af kvinder og mænd med masser af godt humør. Vi har et godt arbejdsmiljø og har ikke brug af tvang. Nu har vi en stilling ledig og vil gerne dele vores værdifulde erfaringer med dig.
Afsnit R4 er placeret i gode rammer i bygningen ”Platanhus”, et byggeri med god plads både inde og ude. Vi arbejder med fokus på at skabe synergi af samarbejdet i det tværfaglige team som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejer, psykologer og læger.
R4 er et åbent retspsykiatrisk afsnit med plads til 18 patienter. På R4 har vi et subspeciale i udvisningsdømte patienter med anden etnisk herkomst, cirka 60 procent af patienter har en dom til udvisning. Patienterne på afsnittet har alle en sindslidelse samtidig med at de har en retslig foranstaltning. De retslige foranstaltninger indebærer typisk lange og intensive rehabiliterings forløb.
Omdrejningspunktet er en patientrelateret pleje og behandling, med afsæt i det enkelte menneskes ønsker, behov og ressourcer i en stabil balance med risikohåndtering og den retslige foranstaltnings præmisser.
På R4 er den gode relation til patienten det første skridt på vejen til at fremme patientens recovery- og rehabiliteringsproces. Det gøres bl.a. ved at arbejde med både kort- og langsigtede mål i en patientcentreret, aktivitetsbaseret behandlingspraksis, hvor de længere forløb giver dig mulighed for at gå i dybden.
Hvem søger vi? Vi søger dig, som er autoriseret ergoterapeut og kan og vil være medvirkende til at skabe nye muligheder for patienterne.
Du er desuden:
- systematisk og målrettet i tilrettelæggelsen af ergoterapeutiske undersøgelser og interventioner med MoHO som teoretisk referenceramme og gerne erfaring med at anvende MoHOST og ASP som referenceramme.
- erfaren i at arbejde med mennesker med psykiske lidelser.
- i stand til tydeligt at bidrage monofagligt i det tværfaglige team.
- kreativ i løsning af udfordringer med særlig fokus på de små skridts betydning.
- dygtig formidler af ergoterapifaglig og teoretisk viden til relevante samarbejdspartnere ud fra primære ergoterapifaglige referencerammer.
Hvad tilbyder vi? - Et spændende og varieret arbejde i et udviklingsorienteret afsnit.
- Et godt arbejdsmiljø som vi passer på og forbedrer kontinuerligt.
- Mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien.
- Mulighed for at blive en del af en stor gruppe ergoterapeuter, hvor monofaglig sparring og fælles møder vægtes højt.
Løn og ansættelsesvilkår Som udgangspunkt skal du ikke arbejde i weekender, men i ferieperioder som sommerferie og andre store ferie, kan der forekomme weekendarbejde. Du vil fortrinsvis have aftenvagter, men der kan forekomme dagvagter.
Tiltrædelse aftaler vi sammen.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Spørgsmål og ansøgning Har vi vagt din interesse, og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Emre Basoda på 30552595 eller
emre.basoda@regionh.dk.
Ansøgningsfrist: 16. marts 2026.
Samtaler: Afholdes løbende.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!