Eventkoordinator til B2B-events hos Lasse Skov Events
Lasse Skov Events søger en struktureret og selvstændig eventkoordinator, der har lyst til at stå i spidsen for planlægning og koordinering af primært B2B-events på eksterne venues. Stillingen har fast base på Skovriderkroen og indebærer et tæt og professionelt samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og interne teams.
Du får en central rolle i at sikre, at virksomhedsevents planlægges og gennemføres med høj kvalitet – fra den indledende dialog og koordinering til den praktiske afvikling på dagen eller aftenen.
Dine primære arbejdsopgaver
Udarbejdelse af budgetter og oplæg
Planlægning og koordinering af B2B-events
Dialog og løbende sparring med virksomhedskunder
Tæt samarbejde med interne teams og eksterne leverandører
Udarbejdelse af produktionsplaner og praktisk overblik for hvert event
Sikring af, at aftaler, logistik og ressourcer er på plads inden afvikling
Opfølgning og evaluering efter gennemførte events
Vi forventer at du
Har min. to-tre års erhvervserfaring med eventplanlægning, koordinering eller projektarbejde
Arbejder struktureret og har sans for detaljen
Trives i dialogen med kunder og kommunikerer professionelt og imødekommende
Bevarer overblikket, også når tempoet er højt
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Er fleksibel i forhold til arbejdstider
Vi tilbyder
En alsidig og ansvarsfuld stilling med fokus på B2B-events
En central rolle i planlægningen af virksomhedsevents i professionelle rammer
Et engageret og erfarent arbejdsmiljø
Fast arbejdsplads på Skovriderkroen
Gode muligheder for faglig udvikling
Lyder stillingen som noget for dig? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.