Et studenterjob med mening – Vi søger en studentermedhjælper til Viden og Kommunalt Redningsberedskab i Beredskabsstyrelsen

fuldtid
Et studenterjob med mening – Vi søger en studentermedhjælper til Viden og Kommunalt Redningsberedskab i Beredskabsstyrelsen
  • Beredskabsstyrelsen FSV
  • Datavej 16, 3460 Birkerød
Som studentermedhjælper hos os, indgår du som junioranalytiker og deltager i hele værdikæden af analysearbejdet. Vi arbejder med data, analyser og undersøgelser af fremtidens beredskab, særligt i forhold til at gøre den grønne omstilling så sikker som mulig.

Hvis du synes, at det lyder spændende, så har du chancen for at blive vores nye kollega!

Om os

Beredskabsstyrelsens kontor for Viden Kommunalt Redningsberedskab har til opgave at understøtte og skabe et forbedret vidensgrundlag for den praktiske og strategiske udvikling af redningsberedskabet i de kommende år. Vi har tre teams; ét for data, ét for analyse og ét for risikobaseret dimensionering.

I teamet for analyse indsamler vi data, håndterer og analyserer data og formidler dette til interessenter i hele redningsberedskabet, både skriftligt og via seminarer mv. Dine primære opgaver vil ligge i analyseteamet. Du vil ad hoc desuden skulle støtte op om myndighedsopgaverne i teamet, der arbejder med dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber.

Du kommer til at arbejde med engagerede kollegaer, i et miljø med fokus på metode- og vidensudvikling. Vi er pt. 21 medarbejdere i kontoret.

Om stillingen

Som studentermedhjælper vil du deltage i alle former for opgaver i kontoret. Du vil fx udarbejde udkast til skriftlige produkter, koordinere større aktiviteter, deltage i møder mv. Generelt vil du have arbejdsopgaver, som ligner dem vores fastansatte medarbejdere har til hverdag. Og så vil du derudover have mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver i dialog med din nærmeste leder.

Vores tidligere studentermedhjælper, Rasmus udtaler:

”Jeg satte især pris på, at stillingen kombinerede tæt sparring med ansvar, som gjorde arbejdet meningsfuldt. Fra begyndelsen oplevede jeg at blive mødt som en del af analyse-teamet og taget alvorligt i det faglige fællesskab. Derudover bidrog kollegaerne til et arbejdsmiljø, hvor det både var fagligt givende og et rart sted at være”.

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse, at du er god til at skrive og har erfaring med projektledelse. Det betyder, at du selv kan drive processer og overholde de aftalte deadlines. Resten lærer vi dig.

Du kan forvente at blive fagligt udfordret, få ansvar og blive udviklet og støttet af din chef og kolleger. Du vil bl.a. have en fast mentor, så vi sikrer, at vi sammen er på rette spor i udviklingsprocessen.

Du vil få store frihedsgrader i stillingen, og i forhold til opgaveløsningen er det vigtigt, at du er selvstændig, tager initiativ og kan styre opgaver selv.

Vigtigst af alt er din indstilling. Vi forventer, at du møder op med åbent sind og har lyst til at lære, hvordan det er at arbejde i en del af den offentlige sektor, hvor arbejdsopgaverne hurtigt skifter karakter, og hvor resultatet af arbejdet har stor betydning for borgerne.

Din ugentlige arbejdstid vil være på ca. 15 timer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Arbejdsstedet er i Birkerød. Der vil være mulighed for, at udføre en del af arbejdet fra distancen efter nærmere aftale.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Anders Søndergaard på telefon 6187 1631 eller brs-asg@brs.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/indskrivningsbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Styrelsen har hovedsæde i Birkerød og består af medarbejdere og opgaver, der er forankret over hele landet. Du kan finde mere information om Beredskabsstyrelsens opgaver på www.brs.dk

Beredskabsstyrelsen en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.









Log ind