ESG, Quality & compliance specialist

fuldtid
ESG, Quality & compliance specialist
  • GRAN LIVING ApS
  • Polensgade 15, 8000 Aarhus C

Vi søger en ESG, Quality & Compliance Specialist til vores kontor ved Aarhus Havn

 

Gran Living er en design- og importvirksomhed inden for boliginteriør og møbler. Vi har et tæt samarbejde med vores kunder og udvikler produkter og kollektioner både som private label og til vores eget mærke AYTM.

Vores kunder inden for private label er førende møbelkæder globalt, mens det for AYTM er både retail-kunder og kontraktmarkedskunder i over 60 lande. Vi har hovedsæde i spændende lokaler på havnen i Aarhus. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel kultur.

Vores nuværende Quality & Compliance specialist går på barsel og det første års tid vil stillingen derfor være overtagelse af hendes arbejdsområder, hvorefter opgaverne vil blive fordelt mellem jer og afdelingen vil derefter også få ansvaret for QC

Som Quality- and Compliance specialist sidder du ikke i en isoleret specialistfunktion men skal samarbejde med resten af organisationen. Du vil sidde både med strategi men også med hands-on arbejde

Dine arbejdsområder:

Sikre at vores produkter overholder gældende lovgivning og standarder på de markeder vi opererer på samt udvikle og følge op på de interne procedurer for dette.

Oplære kollegaer i lovkrav og standarder, så de kan sikre overholdelse af disse i forbindelse med design og indkøb.

Ansvarlig for vores certificeringer, at vi lever op til kravene i disse samt udvikle og følge op på de interne procedurer for dette.

Rapportere til myndigheder samt andre organisationer med Compliance data, hvor dette er nødvendigt.

Rapportere til kunder i forhold til den data de efterspørger i forbindelse med CSR og Compliance.

Oplære kollegaer så de kan videreformidle vores arbejde med ESG og Compliance i forbindelse med salg og marketing.

 Videreudvikle på vores arbejde med ESG.

Når vores nuværende medarbejder kommer tilbage fra barsel vil Quality og QC også blive en stor del af afdelingens arbejde.

 

Dine kvalifikationer: 

Du har relevant uddannelse samt erfaring inden for ESG, Quality og Compliance. 

Du er struktureret og kan opsætte procedurer for ESG, Quality og Compliance for at sikre at kollegaer og leverandører overholder disse.

Erfaring inden for interiør og møbler vil være en fordel (ikke et krav).

Du er fortrolig med Microsoft Office og gerne Microsoft 365 Business central

Du er målrettet og en energisk teamplayer. 

Du arbejder selvstændigt, da vi er en mindre virksomhed uden en stor ESG og Compliance organisation. Der er kollegaer du kan sparre med

Du har en mening og tør sige den højt.

Det er nødvendigt, at du behersker engelsk både i tale og skrift på et højt niveau.

Du skal kunne dykke ned i lovtekst og omsætte krav og kompleksitet til løsninger, læse testresultater m.m.

Allermest vigtigt er det, at du brænder for at udvikle på vores arbejde med at blive mere bæredygtige, sikre at vi er på forkant med de krav, som kommer fra kunder og myndigheder, samt hvordan vi lettest sikrer overholdelse og rapportering af disse. Derudover sikre, at vi driver en ansvarlig forretning i forhold til de 10 principper, som vi med vores medlemskab af UN Global Compact har forpligtet os til.

 

Vi kan tilbyde dig en unik mulighed for at præge vores arbejde med CSR og Compliance i alle dele af vores organisation. Du får fingrene i alt, der omhandler CSR og Compliance og sætte retningen for vores fremtidige arbejde med dette.

 

Stillingen er fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtaler og har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kathrine Gran Hartvigsen, Head of Product Development & Sourcing, via nedenstående kontaktinformation.

 

STILLING

ESG, Quality & Compliance Specialist

 

ARBEJDSSTED

Aarhus

Polensgade 15

Ved havnen

 

KONTAKT

E-mail: job@granliving.dk

Att.: Kathrine Gran Hartvigsen   

Telefon: +45 2076 2620  

 

FOR MERE INFO

www.granliving.dk

www.aytmdesign.com

Log ind