Ernæringsassistent 25-30 timer ugl. Søges til Børnehuset Søndergård

fuldtid
Ernæringsassistent 25-30 timer ugl. Søges til Børnehuset Søndergård
  • Albertslund Kommune
  • Herstedvesterstræde 2, 2620 Albertslund

Ernæringsassistent 25-30 t./u søges til Børnehuset Søndergård i Albertslund pr. 1.4.2026 eller snarest muligt. 

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Vi er blevet udvidet med en vuggestue og vores køkkenmedarbejder har derfor brug for en kollega.

Børnehuset Søndergård er normeret til 89 børn. 36 vuggestuebørn og 53 børnehavebørn. 

Børnene tilbydes hver dag økologisk kost. Vi har guldcertifikat og det vil vi gerne fortsætte med at have. 

Vi kan tilbyde dig:

  • Et børnehus med pædagogisk personale, der i samarbejde med dig vil skabe gode rammer for børnene omkring kosten. 
  • Møder i kommuneregi med kollegaer.
  • Mulighed for inspirationsdage hos kollegaer.
  • Et børnehus der vægter udelivet og bålmad en gang om måneden.
  • Gode kollegaer
  • Et tidssvarende og funktionelt køkken

Vi forventer at du:

  • er uddannet ernæringsassistent eller økonoma
  • at du kan møde kl. 8:00 hver dag
  • kan lide at være sammen med børn
  • kan foretage indkøb på pc efter principperne om økologisk- og årstidens kost.
  • kan tilberede økologisk kost fra bunden, og præsenterer maden indbydende
  • kan udarbejde kostplaner, der dækker børnenes ernæringsbehov
  • tager ansvar for køkkenhygiejne og egenkontrol.
  • er god til at samarbejde, da jobbet kræver et bredt samarbejde med de øvrige medarbejdere.
  • deltager i Børnefestugen 
  • deltager i arrangementer og af og til i personalemøder

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og regler om ny løn. Det er en del af personalepolitikken i Albertslund Kommune at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

For yderligere oplysninger bedes du henvende dig til souschef Charlotte Møller Petersen eller leder Anneke Søe tlf. 30712620

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er torsdag den 19.3.2026. kl. 8:00. 

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Arbejdssted: Børnehuset Søndergård, Herstedvesterstræde 2, 2620 Albertslund

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling. 
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Log ind