Brænder du for ernæring, IT og tværfagligt samarbejde? Har du lyst til at kombinere din interesse for mad, systemer og organisering i en koordinerende rolle? Så er du måske vores nye
Ernærings- og systemkoordinator i Køkkenet på Bispebjerg Hospital.
Som ernærings- og systemkoordinator bliver du en central del af arbejdet med at sikre, at måltider, opskrifter og komponenter understøtter både patienternes ernæringsbehov og køkkenets daglige drift. Du arbejder i krydsfeltet mellem køkken, IT og klinisk praksis og bi-drager til, at systemer, data og arbejdsgange fungerer optimalt.
Du vil indgå i et tæt og tværfagligt samarbejde med projektlederen for IT og udvikling samt den kulinariske udvikler, hvor I sikrer sammenhæng mellem systemer, data og den kulinariske udvikling. Samtidig samarbejder du med ernæringsværter, kliniske diætister og klinisk personale på hospitalets afdelinger, så ernæringsløsninger og måltider fungerer i praksis.
Dine arbejdsopgaver - Fungere som bindeled mellem køkken, koordinator for ernæringsværter, kliniske diætister og hospitalets afdelinger
- Understøtte samarbejdet mellem ernæringsværter og køkken i forhold til anretning, visuel præsentation af komponenter og måltider på afdelingerne
- Arbejde med opskrifter, komponenter og data i Master Cater System (MCS) og sikre kvalitet og struktur i systemerne
- Flytte relevant materiale fra den nuværende MCS-database til den nye MCS-database, her-under diætopskrifter og konceptopskrifter
- Understøtte implementering af data i forbindelse med Re-Plan
- Bidrage til udvikling og implementering af systemløsninger, der understøtter køkkenets og ernæringsarbejdets arbejdsgange
- Sikre fremdrift i opgaver og overholdelse af deadlines i procesplaner
- Bidrage til intern undervisning i brugen af MCS og relaterede systemer
- Deltage i test og kvalitetssikring af systemer og data før implementering
Vi forestiller os, at du - Har erfaring med og interesse for ernæring, madproduktion og IT-systemer
- Har erfaring og et godt kendskab til Master Cater System
- Arbejder struktureret og systematisk, med blik for både detaljer, data og overblik
- Trives i en koordinerende rolle med mange samarbejdspartnere
- Besidder gode samarbejds- og formidlingsevner og kan skabe relationer til ernæringsassi-stenter, kokke, Cater, slagter, bager, ernæringsværter, kliniske diætister og klinisk personale
- Kan formidle viden og instruktioner klart, fx i forbindelse med undervisning og implemente-ring
- Er nysgerrig, løsningsorienteret og trives i en organisation, hvor nye arbejdsgange og løs-ninger løbende udvikles
- Har gå-på-mod, godt humør og er imødekommende
Uddannelse og kvalifikationer - Professionsbachelor i sundhed og ernæring eller anden relevant uddannelse
- Erfaring med koordination, organisering og IT-systemer
Vi tilbyder - En spændende ny rolle, hvor du får mulighed for at være med til at forme funktionen som Ernærings- og systemkoordinator
- Tæt tværfagligt samarbejde med projektledere, kulinarisk udvikler, kliniske diætister samt køkkenfagligt personale som består af, ernæringsassistenter, kokke, Cater, slagter og bager
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienternes ernæring og velbefindende
- En arbejdsplads, hvor patientens behov er i centrum, og hvor faglighed og engagement værdsættes
- Et inspirerende og udviklende miljø med høj grad af selvstændighed og ansvar
Omfang og arbejdstid: Som udgangspunkt er der tale om 24 timer om ugen i tidsrummet 6.30–19.24.
Du vil få en centralt beliggende arbejdsplads på Bispebjerg Hospital. Vi er organiseret under FM-enheden.
Løn efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning og bliv en del af et nyt fyrtårn for ernæringsbehandling.
Ansøgningsfrist onsdag den 25. marts 2026. Samtalerne afholdes i uge 14. Ansættelsesstart pr. 1. maj.
Ved relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef, Michael Allerup Nielsen tlf. 22794957.
Har du kvalifikationerne og har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Om os Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, er fordelt på fem service-sektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.