Erhvervsstyrelsen søger kontorchefer til team Jura samt EU og forsvarsindustri. Er du en stærk og inspirerende leder, der kan sætte retning for opgaver med stor betydning for dansk erhvervsliv? Har du politisk tæft, arbejder resultatorienteret og trives i komplekse samarbejder? Så er du måske en af vores to nye kontorchefer i Erhvervsstyrelsen.
Vi søger to kontorchefer med hver deres faglige ansvarsområde med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026:
- EU og forsvarsindustri
- Team jura
Om stillingerne Som kontorchef i Erhvervsstyrelsen får du ansvar for at lede og udvikle et fagområde med høj politisk bevågenhed. Du skal kunne levere på den aktuelle politiske dagsorden og samtidig sætte en klar strategisk retning for den langsigtede udvikling.
Du får en central rolle i at:
- sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
- lede styrelsens opgaveløsning på de to respektive fagområder
- skabe resultater i tæt samspil med departementet, øvrige styrelser og eksterne interessenter
Du bliver en del af styrelsens chefkreds, hvor samarbejde og ansvarstagen er afgørende.
EU og forsvarsindustri Du får ansvar for varetagelse af danske interesser i EU samt udvikling af rammevilkår for industri og forsvarsindustri, herunder:
- koordinering af EU-sager og interessevaretagelse
- forhandling og implementering af EU-retsakter
- arbejde med det indre marked og bedre regulering
- deltagelse i EU-fora og internationale samarbejder
- indsatser inden for cyber- og kvanteområdet
- understøttelse af dansk forsvarsindustri og industrisamarbejde
Team jura Du får ansvar for jur
- forvaltningsretlige spørgsmål og komplekse juridiske anliggender
- kontrakter og udbud
- koordinering af styrelsens bidrag til lovprogrammet
- koordinering af aktindsigter og høringer
- tværgående juridisk sparring og videncenterfunktion
- fokus på retssikkerhed og effektivitet i bl.a. styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver
Om dig Vi lægger vægt på, at du:
- har solid ledelseserfaring og kan sætte en tydelig retning
- har stærke faglige kompetencer inden for relevante områder
- har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- er analytisk skarp og kan skabe overblik i komplekse problemstillinger
- har gennemslagskraft og stærke samarbejdsevner
Som leder er du tydelig, inddragende og motiverende. Du udvikler dine medarbejdere og sikrer samtidig fremdrift og resultater.
Om Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her. Om ansættelsen Ansættelsen sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og besættes på åremål. Stillingen er klassificeret i løngruppe 1.
Tiltrædelse for begge stillinger vil være 1. oktober 2026.
Yderligere information om stillingen som kontorchef i Team Jura fås ved henvendelse til vicedirektør Henriette Winther på 35 29 11 46, hvor information om stillingen som kontorchef i EU og Forsvarsindustri fås ved henvendelse til vicedirektør Andreas Rahlf Hauptmann 35 29 13 56. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til Hr-Partner Jonas Jessen på 91 33 70 22.
Din ansøgning, CV og eksamenspapirer med stempel og underskrift skal være modtaget senest
tirsdag den 12. maj 2026. Første samtale forventes afholdt i uge 21 og anden samtale forventes afholdt i uge 22.
Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.