Vil du bruge din faglige viden og praktiske erfaring til at undervise på og udvikle vores professionsbacheloruddannelse i Value Chain Management (procesøkonomi og værdikædeledelse)?
På Erhvervsakademi København (EK) i Lyngby søger vi en engagerende underviser, der har lyst til at blive en del af et dedikeret underviserteam. Sammen udvikler og faciliterer vi læringsaktiviteter, der ruster vores studerende til at imødekomme erhvervslivets krav og forventninger - og til at gøre en forskel fra dag ét.
Vi søger en underviser, der har stærke kompetencer inden for flere af følgende fagområder:
Derudover vil koordinering og faglig sparring i forbindelse med semesterprojekter og virksomhedssamarbejder også være en del af jobbet.
Læs mere om uddannelsen Value chain management her.
Du får:
Om jobbet
Vi optog de første 35 studerende på uddannelsen i sommeren 2024, 70 studerende i sommeren 2025 og forventer fremover at optage 2 hold hver sommer. Du bliver en del af et team, der består af fire faste og erfarne undervisere, men teamet skal udvides i takt med, at uddannelsen vokser. Du vil kunne være med fra starten og dermed få stor indflydelse på den fremtidige udvikling og tilrettelæggelse af uddannelsen. Du får base på vores campus i Lyngby, hvor cirka 800 studerende og 35 undervisere har deres daglige gang.
Du bliver medskaber af et spændende, professionelt og udviklende læringsmiljø. Vi har fokus på, at vores studerende motiveres af at arbejde tværfagligt med konkrete praksisnære problemstillinger. Der er højt til loftet i forhold til at eksperimentere og udvikle den praksisnære didaktik og pædagogik. Vi har stor respekt for vores studerende og har et læringsmiljø, hvor vi gennem dialog inddrager de studerende i læringsfællesskabet. Forskning og udvikling er også en del af stillingen.
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, fx Produktionsingeniør eller tilsvarende samt praktisk erfaring med analyse, design og forbedring af produktions- og flowprocesser.
Din erhvervserfaring kan fx være opnået i roller med fokus på produktionsudvikling, operations, proces- eller flowoptimering, industrial engineering, supply chain eller konsulentarbejde. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med produktionsplanlægning, simulering, forecast, statistik eller kapacitetsanalyser, ligesom erfaring med ERP- og planlægningssystemer er relevant, men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og er motiveret for at bringe din faglige viden og praktiske erfaring i spil i en undervisnings- og udviklingskontekst – til gavn for vores studerende og uddannelsens fortsatte udvikling.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du brænder for at formidle og kommunikere tydeligt og nærværende, uanset om det er i dialogen med studerende, kolleger eller andre interessenter.
Du trives i samarbejdet og motiveres af at udvikle læringsforløb sammen med dit team.
Det er desuden vigtigt, at du er velorganiseret og god til at prioritere dine opgaver, da vi arbejder med en høj grad af kompleksitet, selvledelse og fleksibilitet.
Ansættelse som adjunkt eller lektor
Du ansættes som adjunkt eller lektor i henhold til gældende overenskomst og stillingsstruktur for erhvervsakademier m.fl.
Hvis du er ny i underviserfaget, bliver du ansat som adjunkt og deltager i EK’s adjunktforløb. Det er et struktureret og gennemprøvet udviklingsforløb over fire år, der har til formål at styrke dine faglige og undervisningsmæssige kompetencer.
Forløbet har fokus på din faglige og pædagogiske udvikling og gennemføres i fællesskab med andre adjunkter. Som en integreret del af dine daglige opgaver deltager du i blandt andet kurser, vejledning og udviklingsaktiviteter, der tilsammen kvalificerer dig til at udarbejde din lektoranmodning.
Ansættelse som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering.
Læs mere om at blive underviser på EK på ek.dk/job.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker den besat senest den 1. maj
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Steen Mandsfelt Eriksen på e-mail: STME@ek.dk eller telefon: 2164 3714
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 8. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Sådan søger du
Søg jobbet via linket.