Erhvervsakademi København, Byggeri og Energi søger en adjunkt / lektor til vores byggekoordinator- og bygningskonstruktøruddannelsen

fuldtid
Erhvervsakademi København, Byggeri og Energi søger en adjunkt / lektor til vores byggekoordinator- og bygningskonstruktøruddannelsen
  • Erhvervsakademi København
  • Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N

Har du solid faglighed, indsigt i byggeriets udførelsesfaser og en særlig interesse for planlægning og økonomistyring? Hos osfår du mulighed for at bringe din viden i spil til gavn for de studerende, branchen og din egen faglige udvikling.

Om jobbet

Som adjunkt/lektor bliver du en del af et stærkt og engageret fagmiljø, hvor vi uddanner fremtidens byggekoordinatorer og bygningskonstruktører. Vores praksisnære undervisning betyder, at de studerende kan bidrage i byggeriet fra dag ét, og du får en central rolle i at give dem de nødvendige kompetencer.

Du vil:

Opgaverne vil strække sig fra undervisningslokalet til byggepladsen, fra forskningsprojekter til partnerskabsaftaler.

  • Undervise inden for renovering, planlægning, økonomistyring og arbejdsmiljø 
  • Være med til at udvikle undervisningsforløb, der kombinerer høj faglighed og praksisnær læring
  • Bidrage til udviklings- og forskningsprojekter med særlig vægt på den grønne omstilling i byggeriet
  • Sikre en tæt kobling til branchen gennem samarbejde med virksomheder, netværk og faglige fora
     

Din viden og baggrund 

Vi søger en dygtig bygningskonstruktør eller bygningsingeniør der:

  • Har erfaring fra byggebranchen, som byggeleder eller entreprenør
  • Har bred forståelse for byggeriets udførelsesfaser, kontraktforhold og interesser for både nybyggeri og renovering
  • Har brede kompetencer inden for planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, kvalitetssikring, byggeøkonomi, entrepriseledelse samt ressourcestyring og fagtilsyn
  • Er fortrolig i brugen af IKT og relevante digitale værktøjer
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret for at bidrage til både de studerendes og egne kompetencer
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og skabe meningsfulde læringsforløb sammen med kolleger

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt miljø med arkitekter, ingeniører og konstruktører
  • En arbejdsplads med fleksibilitet, høj grad af selvstændighed og fokus på udvikling
  • Kollegial sparring i et miljø, hvor forskellighed og samarbejde er en styrke

Adjunkt- og lektorforløb

Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst. 
Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og får rig mulighed for at udvikle dig i rollen. Ud over tæt samarbejde med erfarne kollegaer ifm. planlægning af undervisningsforløb, vil du deltage i EK’s adjunktforløb som en integreret del af dine daglige opgaver. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med fokus på din kompetenceudvikling, hvor du vil udvikle og styrke dine kompetencer som underviser.

Praktisk

Din daglige arbejdsplads bliver på Prinsesse Charlottes Gade 38 på Nørrebro. Der kan forekomme undervisning i Hellerup og Hillerød. 
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 9. april 2026.

Du ansættes som adjunkt eller lektor efter gældende overenskomst. Som ny underviser ansættes du som adjunkt og indgår i et adjunktforløb, der sikrer kompetenceudvikling frem mod lektoranmodning.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder eller baggrund til at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef 
Anne Helene Hornhaver på tlf. 41914906 eller uddannelseschef René Egelund Bøggild på tlf. 41 91 49 22

Klar til at forme fremtidens byggebranche?
Klik på Søg stillingen og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Log ind