Ergoterapeut til Genoptræningsafdelingen pr. 1.6.2026

deltid
Ergoterapeut til Genoptræningsafdelingen pr. 1.6.2026
  • Kommunal genoptræning og rehabilitering
  • Fredensvej 4, 9640 Farsø
👉 Vil du gøre en forskel dér, hvor genoptræning starter? Bliv ergoterapeut hos os og arbejd med ortopædkirurgi, hjemmebesøg og målrettede genoptræningsforløb – i tæt samarbejde med afdelingens øvrige ergo- og fysioterapeuter i et stærkt fagligt fællesskab.

Stillingen rummer bred almen kommunal genoptræning og rehabilitering med særligt ansvar for de ergoterapeutfaglige indsatser inden for ortopædkirurgi og den almen svækkede borger.

Du vil få en central rolle i varetagelsen af ortopædkirurgiske forløb i tæt samarbejde med afdelingens fysioterapeuter – særligt inden for albue, hånd og fingre – hvor du er den primære ergoterapeutfaglige ressource på området, og står selvstændigt for den ergoterapeutfaglige del af indsatsen.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Almen genoptræning efter Sundhedslovens § 140, og i mindre omfang efter Servicelovens § 86 eller ÆL § 10

  • Afklaring af genoptræningsbehov i borgerens eget hjem, og vurdering og tilrettelæggelse af genoptræningsforløb

  • ADL-træning og funktionsevnevurdering

  • Energiforvaltning og mestring af hverdagsaktiviteter

  • Dysfagiscreeninger samt forløb relateret til hoved- og halscancer

  • Rygproblematikker

Erfaring med el-stimulation, herunder VitalStim, er en fordel, men ikke et krav.

Organisering og samarbejde

Du bliver en del af et ergoterapeutteam på i alt 5 ergoterapeuter (inkl. den opslåede stilling).

  • 2 ergoterapeuter arbejder primært med neurologi og dysfagi i genoptræningen

  • 2 ergoterapeuter er en del af helhedsplejeteams i distrikterne og arbejder med rehabilitering

  • Du vil have primært ansvar for de ortopædkirurgiske ergoterapiopgaver i genoptræningen

Der er et tæt og dagligt samarbejde med fysioterapeuterne i afdelingen, og vi prioriterer faglig sparring på tværs – samtidig med at du forventes at kunne arbejde selvstændigt og tage fagligt ansvar inden for dit område. Alle terapeuter forventes at arbejde fleksibelt på tværs af den klassiske opdeling mellem ergo- og fysioterapi - så du skal også være indstillet på at følge op på øvelsesprogrammer som en del af den ergoterapeutiske indsats.

Din profil
  • Er uddannet ergoterapeut

  • Har interesse for – eller erfaring med – ortopædkirurgisk genoptræning og træning med den almen svækkede borger

  • Trives med selvstændigt ansvar og faglig fordybelse

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik over egne forløb

  • Er indstillet på at have hele kommunen som arbejdsplads, og har egen bil til rådighed

Det er vigtigt, at du motiveres af at være den primære ergoterapeutfaglige ressource inden for ortopædkirurgien og kan stå fagligt sikkert i rollen.

Afdelingen

Genoptræningsafdelingen er en del af Sundhedscenter Vesthimmerland i Farsø. Her arbejder ergoterapeuter, fysioterapeuter og træningsassistenter i et tværfagligt miljø med fokus på kvalitet, borgerinddragelse og faglig udvikling.

Vi har et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø med mulighed for sparring og en nærværende og tilgængelig ledelse, der prioriterer trivsel og faglig udvikling.

Vi tilbyder
  • En fast stilling med selvstændigt fagligt ansvar

  • Tæt tværfagligt samarbejde

  • Et stærkt ergoterapeutteam med mulighed for sparring

  • Tydelig og tilgængelig ledelse

  • Mulighed for kompetenceudvikling

  • Medindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsdagen

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse er som selvtilrettelæggende terapeut.

Yderligere oplysninger

Fast stilling på 30 timer pr. 1.6.2026.

Samtaler forventes afholdt 24.4.2026 om formiddagen.

Forud for ansættelse indhentes brne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Log ind