Vil du være med til at styrke borgerens deltagelse i hverdagslivet? Har du lyst til at arbejde med rehabilitering i tæt og tværfagligt samarbejde i distriktet? Så er du måske vores nye ergoterapeut!I hjemmeplejedistrikt Kristrup/Vorup i Randers Kommune søger vi nu en fagligt stærk og engageret ergoterapeut, der vil være med til at udvikle og styrke den rehabiliterende tilgang tæt på borgeren. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med helhedspleje og sætter borgerens livskvalitet og deltagelse i centrum.
Vores distrikt er sammensat af flere fagligheder: SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sammen med borgeren skal I tilrettelægge gode forløb, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker til sin hverdag.
Som ergoterapeut vil du have et særligt fokus på at fremme borgerens evne til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at
- Forebygge begrænsninger i borgers aktivitet og deltagelse i hverdagslivet
- Fremme borgers mulige deltagelse i hverdagslivet
- Vedligeholde borgers aktivitets- og deltagelsesniveau samt livskvalitet
Du skal kunne vurdere borgerens aktivitetsbegrænsninger og iværksætte tiltag hertil, der kan udføres af dig eller dine kollegaer.
I Randers Kommune er vi på vej med en ny organisering, der tilgodeser ældrelovens kommende intentioner om en helhedsorienteret tilgang til borgerne. Frem mod, at den nye organisering træder i kraft i januar 2027, arbejder vi på implementering af helhedspleje, pleje-og omsorgsforløb samt udvikling af den rehabiliterende tilgang.
I alle vores hjemmeplejedistrikter ønsker vi fremover at have to ergoterapeuter og to fysioterapeuter. Tilsammen skal I være med til at udvikle og implementere den rehabiliterende tilgang i distriktet. Du vil indgå i et netværk med ergoterapeuter i de øvrige distrikter. Her har du mulighed for at søge og give sparring på konkrete borgerforløb, implementering af rehabilitering og kompetenceudvikling.
Dine primære opgaver vil være- At understøtte og udvikle den rehabiliterende tilgang i distriktets faste teams
- At vurdere og analysere borgerens daglige livsaktiviteter (P-ADL og I-ADL) og iværksætte handlinger på denne baggrund, herunder basal genoptræning i eget hjem
- At planlægge og udføre rehabiliteringsforløb med tydelige mål i samarbejde med borgeren og kollegaer i distriktet
- At være forløbsansvarlig i komplekse borgerforløb, hvor borgers aktivitetsbegrænsninger, behov for genoptræning og hjælpemidler overlapper hinanden
- At være sparringspartner og vejleder for kolleger i vurdering af borgerens aktivitetsbegrænsninger og faglige mål
- At varetage opgaver inden for dysfagi, lejring af borger, tryksårsforebyggelse og sagsbehandling af hjælpemidler
- At vurdere dine kollegers behov for APV-redskaber, herunder også bestilling og undervisning i anvendelse
Du kan læse mere om dine opgaver i kompetence-og opgaveprofilen for ergoterapeuter her.Vi søger dig, der- Er autoriseret ergoterapeut og har interesse for rehabilitering og tværfagligt samarbejde
- Er en stærk formidler og vejleder - både over for borgere, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
- Er selvstændig, fleksibel og god til at koordinere og prioritere opgaver
- Har blik for helheden i borgerens liv og evner at omsætte indsats til meningsfuld deltagelse
- Har erfaring med dokumentation og kan arbejde med Nexus eller lignende systemer
- Vil kunne møde i tidsrummet fra kl. 7:00-16:00
Vi tilbyder- Et meningsfuldt arbejde med stor indflydelse på borgerens livskvalitet og deltagelse
- Stor indflydelse på borgerforløb og mulighed for at se konkrete resultater af indsatsen
- Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret miljø med fokus på personcentreret omsorg og den rehabiliterende tilgang
- Muligheder for kompetenceudvikling og sparring
- Et tæt tværfagligt samarbejde med kolleger i distriktet
- Fagfagligt netværk med ergoterapeuter på tværs af distrikter
- Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid
AnsøgningsfristMandag den 16. marts 2026.
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 24. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmåltil stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Kirsa Lanng på telefon 29 37 20 79.