Ergoterapeut til Botilbuddet Valmuehaven

fuldtid
Ergoterapeut til Botilbuddet Valmuehaven
  • www.aalborg.dk
  • Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted, 9000 Aalborg

Til botilbuddet Valmuehaven søges der en ergoterapeut til en fast stilling.

Hvad er opgaven?
På botilbuddet Valmuehaven bor der 12 voksne mennesker med varierende grad af fysisk og psykisk udviklingshandicaps. Flere af borgerne har tillige udviklet demens og har generelt behov for støtte og hjælp i forhold til såvel personlige- som praktiske gøremål.

Som medarbejder på Valmuehaven arbejder du derfor både med opgaver, der understøtter den enkeltes sundhedsmæssige trivsel, og du arbejder med socialpædagogiske opgaver, der handler om at gribe de udviklings- og relations muligheder, som er attraktive og relevante for den enkelte.

Det store fokus på selvstændighed og betydningsfuldt samvær er beskrevet i vores kerneopgave.

Om organisationen
Som organisation er vi overbeviste om, at alle mennesker har ønsker, håb og drømme, og brug for at føle sig betydningsfulde i såvel eget som andres liv. Borgerne ses som eksperter i eget liv og medarbejderne som eksperter i de faglige tilgange og metoder, som kan være hjælpsomme for borgerne. Med dette mindset arbejder vi i vores daglige praksis ud fra den Recovery-Orienterede-Rehabiliterende tilgang (ROR).

I dagligdagen arbejder vi ud fra et tilstræbt indefra-perspektiv, hvor vi er nysgerrige på borgernes ønsker, håb og drømme. Vi har fokus på tegn og signaler, som kan være en indikation på, hvad der giver mening for den enkelte borger

Botilbuddet Valmuehaven tager afsæt i den neuropædagogiske refleksions- og forståelsesramme, som sammen med ROR udgør omdrejningspunktet.

Mere om stillingerne og din nye arbejdsplads
Stillingen er fast og på gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Du får skiftende arbejdstider hovedsageligt dag og aften samt hver 2. weekend og på helligdage.

Dine opgaver vil være:
At sætte rammen for daglige gøremål, så den enkelte kan bidrage og engagere sig så selvstændigt som muligt.

  • At finde kreative måder, der gør det muligt for den enkelte at træffe valg og give udtryk for drømme og ønsker.
  • At finde og støtte de små skridt, som giver en god oplevelse af at bevæge sig og lære.
  • At turde udfordre vaner og mønstre og at prøve noget nyt.
  • At samarbejde med kolleger om at udvikle de faglige blikke og begrundelser, så vi altid er bevidste om og skarpe på metoderne.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ergoterapeut og har flair for også at anskue sundhedsfaglige opgaver med dette afsæt.
  • Kan tage teten på at sætte nye tiltag i værk – på en måde der er koordineret og sammenhængende med øvrige tiltag i huset.
  • Kan give eksempler på din evne til at se andres ressourcer og udvikle med dette udgangspunkt sammen med den enkelte.
  • Har en engageret og initiativrig tilgang til opgaver, forandringer og udfordringer.
  • Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt sammen med andre.
  • Bliver beskrevet af andre som en, der bringer både faglighed og positivt humør ind i arbejdsmiljøet.
  • Har flair for brug af IT og betragter dokumentation som et vigtigt redskab i hverdagen.
  • Har kørekort.

Hos os vil du opleve:

  • Et Botilbud med fokus på alle hverdagslivets små glimt af læring og livsglæde.
  • Kollegialt samspil der i høj grad er præget af, at fagligheden udnyttes og udvikles ift. opgaverne.
  • Stor interesse for og indflydelse på at udvikle velfærd på helt nye måder.

Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Valmuehaven, Toftegaardsvej 1, 9381 Sulsted

Vil du vide mere? 
Stillingerne hører til i Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling i Job og Velfærd
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Ann Maj Krogh Kjær-Rasmussen, hverdage mellem kl. 8.00 – 9.00 på telefon 22204606 eller mail: amkk-jv@aalborg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Tiltrædelse efter aftale.
Der indkaldes og afholdes samtaler løbende.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind