Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor nysgerrighed, faglighed og udvikling går hånd i hånd? Så skal du søge denne stilling.
Vi søger en ergoterapeut til et vikariat med start fra 1.5.2026. Stillingen er på 37 timer.
Vikariatet er et barselsvikariat i 6 måneder evt. med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden er primært dagstid i hverdage, men der kan forekomme arbejde i weekend og på helligdage.
Vi er en central terapi, som dækker hele hospitalet. Hos os kan du lærer hele huset at kende, da vi har vores gang på alle senge afsnit, akutafdelingen og klinikker.
I dette vikariat vil du få en central rolle indenfor det medicinske speciale.
De primære opgaver vil være vurdering af spise og synkefunktion, vurdering af nuværende funktionsniveau sammenholdt med tidligere, kognitive vurderinger samt udarbejdelse af genoptræningsplaner.
Lige nu arbejder vi med implementering af OTIPM som fælles monofagligt fundament i alle vores interventioner på alle afdelinger. Du vil derved få mulighed for at præge og udvikle din ergoterapeutiske praksis hos os.
Vi kan tilbyde en spændende, alsidig og til tider travl arbejdsplads med et stort fagligt og socialt engagement, hvor der løbende foregår vidensdeling både mono og tværfagligt.
Vores personalegruppe kombinerer solid erfaring med nye perspektiver. Flere af os har været her i mange år, men vi er altid nysgerrige på det nye og åbne for friske idéer.
Hos os er alle spørgsmål velkomne og vi har en forventning om kontinuerlig reflektion over egen praksis.
Vi vægter grundig og tryg onboarding meget højt, derfor vil du modtage introduktion til afdelingerne og arbejdsopgaver med løbende feedback og opfølgende samtaler.
Som nyansat får du en dedikeret mentor, der følger dig tæt de første 14 dage, så du kommer godt fra start
Vi ønsker os en kollega:
Fysio- og Ergoterapien udgør en afsnitsenhed organiseret under Kirurgisk Fællesafdeling og består af en ledende terapeut, 9 ergoterapeuter, 26 fysioterapeuter og en servicegruppe på 3 personer samt en sekretær.
Fysio- og Ergoterapien er klinisk undervisningssted for både fysioterapeut- og ergoterapeut studerende. Der er ergoterapeutstuderende 40 uger om året og der forventes, at alle terapeuter deler ud af deres viden og deltager aktivt i deres læringsforløb.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Specialeansvarlig ergoterapeut Vivi Gjødvad, tillidsrepræsentant for ergoterapeuterne Mette Munch, begge træffes på tlf. 78421980.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist d.19.03.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27.03.26
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.