Ergo- eller fysioterapeut til Helhedsplejen i Den Kommunale Hjemmepleje på Frederiksberg

fuldtid
Ergo- eller fysioterapeut til Helhedsplejen i Den Kommunale Hjemmepleje på Frederiksberg
  • Frederiksberg Kommune Hjemmeplejen
  • Nordre Fasanvej, 57, 2000 Frederiksberg

Vil du være med til at forme fremtidens helhedspleje, hvor rehabilitering, faglighed og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd? 

Vi søger en engageret ergo- eller fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer med opstart den 1. januar 2026.

 

Om stillingen

Den nye ældrelov, har sat retningen for, hvordan vi arbejder med pleje og rehabilitering i hjemmeplejen. Rehabilitering er nu et bærende fundament i vores arbejde – tænkt som en naturlig del af den samlede pleje- og omsorgsindsats. 

Rehabiliteringsterapeuterne har fokus på at rehabilitere borgere som er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i borgerens motivation og trivsel og med fokus på borgerens mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Interventionen foregår altid i samarbejde med borgerne, således at borgernes ressourcer og selvbestemmelse er i fokus.

Rehabiliteringsterapeuterne er forankret i hjemmeplejen og kører som en del af det tværfaglige team 

Du vil skulle møde kl. 7.30, til tværfagligt møde, med de øvrige medarbejdere i det tværfaglige team.

 

Dine opgaver og kompetencer

Rehabiliteringsterapeuterne sikrer sammenhæng, koordinering og løbende opfølgning, så de forskellige indsatser understøtter borgerens livskvalitet og udvikling i borgerens forløb. Rehabiliteringen foregår altid i tæt samarbejde med en sosu-hjælper – og eller en sosu-assistent, som til dagligt vil varetage træningen i borgers hjem, og følge den intervention du har udarbejdet i fællesskab med borger

Rehabiliteringsterapeuterne er tovholdere på nyopstartede forløb i Ældreloven, som en del af de tværfaglige mini-teams samt §83a forløb. Rehabiliteringsterapeuterne står for at rådgive og vejlede de tværfaglige teams med henblik på at styrke den rehabiliterende tilgang og synliggøre borgernes potentialer.

Det er vigtigt, at du:

  • Har lyst til og er god til at skabe kontakt til borgeren og borgerens netværk
  • Kan vise tillid og kan motivere borgeren til at skabe en forandring
  • Brænder for rehabilitering og tror på, at det er den rigtige vej for borgeren
  • Samarbejder og kommunikerer anerkendende og med respekt
  • Er fagligt velfunderet og vant til at strukturere og dokumentere relevant (cura)
  • Har ”gå-på-mod” til at være inspirator i undervisning/supervision af hele hjemmeplejen
  • Kan undervise og supervisere hjemmeplejens medarbejdere
  • Har mod på at være faglig inspirator og kulturbærer i udviklingen af helhedsplejen

 

Vi tilbyder
  • En meningsfuld hverdag med faglige udfordringer og stor indflydelse på dit arbejde
  • Et stærkt tværfagligt miljø med engagerede kolleger
  • En grundig introduktion og løbende sparring
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

 

Praktisk information

Ansøgningsfrist: Senest tirsdag d. 27. november kl. 10.00.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vil du vide mere om stillingen? Du er velkommen til at kontakte:

  • Områdeleder Thomas Norman Svendsen – thsv03@frederiksberg.dk / 2898 3351
  • Områdeleder Christina Andersson – chan20@frederiksberg.dk / 2898 3257
  • Rehabiliterings Terapeut David Rescalvo Andersen – daan02@frederiksberg.dk / 2898 0268

 

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i Helhedsplejen på Frederiksberg!


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind