Erfaren VVS-ingeniør – fra idé til handling på Børsen og andre kulturarvsprojekter

fuldtid
Erfaren VVS-ingeniør – fra idé til handling på Børsen og andre kulturarvsprojekter
  • Martin Funch Rådgivende Ingeniører ApS
  • Kallerupgade 6, 2640 Hedehusene

Om os, projekterne og vores kompetencer

Hos MARTIN FUNCH Rådgivende Ingeniører arbejder vi med nogle af Danmarks mest markante historiske bygninger – fra kirker, slotte og forsvarsværker til aktuel genopførsel af det ikoniske Børsen.
Vi rådgiver specialiseret inden for VVS-installationer, indeklima og energi – herunder konvertering til bæredygtige energiformer. Vores arbejde dækker hele processen fra programmering og budgettering til projektering, udbud, byggeledelse, tilsyn og aflevering.

Vi har gennem mange år opbygget en stærk ekspertise i tekniske installationer i kulturmiljøer og nænsom opgradering af historiske bygninger. Vores erfaring omfatter restaurering af hovedsageligt fredede samt bevaringsværdige ejendomme, hvor moderne installationer skal integreres med respekt for de eksisterende rammer.
Virksomheden besidder omfattende viden inden for energi og bygningsfysik, projektstyring, procesledelse, økonomi og ingeniørfaglig rådgivning i forbindelse med komplekse installationer i fredede og historiske bygninger.

Rolle

Som erfaren VVS-ingeniør får du fagligt ansvar på udvalgte projekter – aktuelt med høj aktivitet på Børsen.
Du driver løsninger fra idé til ibrugtagning og balancerer tekniske krav, myndighedsforhold og bevarings- og fredninghensyn i tæt samarbejde med bygherre, entreprenører, førende restaureringsarkitekter og andre ingeniørfag.
Hos os mærker du fordelen ved at være i et mindre, specialiseret rådgivningsfirma, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du får indflydelse på beslutningerne, mulighed for at præge processerne – og tæt kontakt med både kollegaer og ledelse.

Dine opgaver

• Dialog med bygningsejer og øvrige parter i opstartsfasen
• Forundersøgelser samt projektering af VVS, ventilation og CTS/BMS i komplekse, ofte fredede bygninger
• Indeklimaanalyser, energioptimering og forsyningskonvertering samt LCA-vurderinger
• Udarbejdelse af udbudsmateriale, mængder og tilbudsevaluering
• Myndigheds- og interessenthåndtering
• Tilsyn, byggeledelse og commissioning
• Faglig sparring og videndeling i teamet

Din profil

• Uddannet bygningsingeniør (VVS/Byggeri) – min. 5 års erfaring
• Sikker i Revit og vant til BIM/BIPS
• Dokumenteret erfaring i eksisterende byggeri; restaureringserfaring er et plus
• Struktureret, præcis og kvalitetsbevidst – stærk i dokumentation
• Taler og forstår dansk i skrift og tale
• Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes af FE og PET, da visse projekter stiller dette som forudsætning.

Hvad får du?

• Projekter fra øverste hylde: Blandt andet fra Slots og Kulturstyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste og Børsen m.fl.– høj faglig kompleksitet og synlig impact.
• Tværfagligt samarbejde med Danmarks førende restaureringsarkitekter og andre ingeniørfag
• Reel indflydelse: Korte beslutningsveje og tæt kontakt til ledelsen
• Stærkt fagligt miljø med sparring, metodeudvikling og målrettet efteruddannelse
• Gode vilkår: Sundhedsforsikring, mulighed for hjemmearbejde, sociale arrangementer m.m.
• En kultur præget af ”frihed under ansvar”, engagement og ordentlighed

Spørgsmål: Direktør Martin Funch, tlf. 22 14 50 02
Ansøgning: Send CV og ansøgning til Maria Grubert på mg@martinfunch.dk

Vi indkalder løbende og ansætter, når vi finder den rette.

Læs mere: www.martinfunch.dk

 

 

Log ind