Erfaren teamleder til interne flytte- og serviceopgaver i Region hovedstaden

fuldtid
Erfaren teamleder til interne flytte- og serviceopgaver i Region hovedstaden
  • Center for Ejendomme
  • Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Den regionale Enhed for Transport og Flådestyring har været i massiv udvikling de seneste år. Vi søger derfor en erfaren, innovativ og motiverende teamleder til vores ny flytte- og service chaufførteams.
Hvis du brænder for ledelse, mennesker, gode kunderelationer, flytte- og transportopgaver, er du måske vores nye kollega i Center for Ejendomme (CEJ), Enhed for Transport og Flådestyring?

Om stillingen
Flytteopgaven er en ny gren af Transport og Flådestyrring. Du får et spændende- og alsidigt mellemlederjob, med dagligt ledelsesansvar for et team på fire chauffører/flyttefolk.

Du skal det første år være ”spillende træner”, og en del af teamet på lokationen. Opgaven er, at I sammen skal opbygge gode kunderelationer, gennem høj kvalitet i opgaveløsningen. Da det er et nyt område, er det vigtigt at du er fleksibel, og imødekommende ift. kundens ønsker.

Teamets præstationer skal skabe grundlaget for, at vi bliver den foretrukne samarbejdspartner, når der skal udføres interne flytteopgaver i hele regionen.

Du bliver en aktiv del af lederteamet i Enhed for Transport og Flådestyring, og vil sammen med dine kollegaer, bidrage til et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Som teamleder skal du sammen med dine seks teamleder kolleger og to planlægningskonsulenter i afdelingen understøtte driftsgennemførelsen. Det betyder, at du skal sikre den korrekte bemanding, og opfølgning på den enkelte chauffør, herunder oplæring, kvalitet, trivsel og fravær.
Vi forventer, at du som leder er synlig, der hvor medarbejderen og kunden er.

Vores chauffører opererer ud fra flere lokationer, og du må derfor forvente at være ude af huset en stor del af tiden.

Udover at understøtte den daglige drift, personaleledelse og at løse de administrative opgaver, der følger med jobbet, vil du blive inddraget i projektarbejde vedrørende transportoptimering i Region Hovedstaden.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har erfaring som leder – fra en transport- flytte eller logistikvirksomhed
  • hår forrest, og deltager aktivt i de daglige arbejdsopgaver
  • har et stort servicegen og fokus på høj medarbejder- og kundetilfredshed
  • har forståelse for kundeservice, og kan kommunikere effektivt
  • har en tydelig og synlig ledelsesstil og besidder gennemslagskraft, energi og drive
  • har erfaring med distanceledelse
  • har fokus på at fastholde og følge projekter helt til dørs
  • har kvalitetssikring som dit varemærke
  • har de nødvendige IT-kundskaber
  • har kørekort C+CE
  • er åben, fleksibel og god til at samarbejde med dine kollegaer samt kunder
Du brænder desuden for logistik og arbejdet med kontinuerlige forbedringer, tænker proces- og helhedsorienteret samt kan håndtere den travlhed, der karakteriserer en dynamisk dag til dag driftsmiljø.

Se detaljeret stillingsbeskrivelse i vedhæftet bilag her.

Om Transport og Flådestyring
Enheden er en koncernfunktion under CEJ, som understøtter logistik på tværs i Region Hovedstaden. Enheden består af ca. 125 medarbejdere.

Enheden servicerer og samarbejder med hospitalerne, centralapoteket, sterilcentraler, centralvaskeriet og praksissektoren blandt andet omkring levering af varer, transport af prøver mellem hospitalerne og afhentning af prøver hos praktiserende læger.

Enheden består, udover transportafdelingen, af en kørselsafdeling, en flådeafdeling og en udviklingsafdeling. Du vil derfor få et tæt samarbejde omkring den daglige driftsafvikling, idriftsættelse af nye transportopgaver, kvalitetssikring mm.

Vi er samtidigt ansvarlige for en struktureret, grøn omstilling af regionens flåde på i dag ca. 400 køretøjer fra fossile brændstoffer til CO2-neutrale drivmidler inden 2030, og vi er allerede mere end halvvejs.

Vores ca. 100 chauffører varetager en bred vifte af transportopgaver og forsyner regionens hospitaler og institutioner med varer, medicin, blodprøver, sterile operationsudstyr, madkørsel, vasketøj og andet.

I Center for Ejendomme prioriterer vi god ledelse
I CEJ tror vi på, at de bedste resultater skabes sammen.

Derfor har vi som ledere et ansvar for at være nærværende, respektfulde og ansvarlige i relationen til andre.

Vi arbejder målrettet med disse områder bl.a. gennem et fælles ledelsesgrundlag, hvor vi skaber fokus på stærke relationer, tydelighed, uddelegering og feedback.

Vores ledelsesprogram omhandler intern uddannelse, hvor der også indgår en 360 graders evaluering af dig som leder.

Du bliver en del af vores ledelsesprogram lige fra starten.

Vi tilbyder
Et uformelt arbejdsmiljø, bestående af medarbejdere i alle aldre og køn. Vi vægter trivsel højt, og arbejder hver dag på at skabe og bevare arbejdsglæde.

Hos os får du en spændende stilling med varierende arbejdsopgaver i en enhed i forsat udvikling. Du vil få en stor grad af indflydelse på opgaveløsningen i afdelingen.

Vi har et godt arbejdsklima i et travlt miljø, hvor du vil få mulighed for at præge afdelingens udvikling. Vi har en ”vi løser det” mentalitet, som betyder, at vi tager ansvar for vores kunders opgaver. Det betyder at når kunderne kontakter os med hastesager eller nye udfordringer, håndterer vi dette med et smil og uovertruffen god service.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i CEJ Logistik og får mulighed for at præge udviklingen af transport- og logistikløsninger til gavn for hele regionen.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henrik Thomsen på mail henrik.thomsen.02@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og arbejdsstedet er på Fabriksparken 22, 2600 Glostrup. Det første år vil du arbejde ud fra Herlev- Gentofte hospital. I forbindelsen med opbygning af opgaven.

Ansøgningsprocedure
Send os en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag igennem vores online rekrutteringssystem.

Vi holder løbende samtaler så tøv ikke med at sende din ansøgning. Ansøgningsfristen er søndag den 15. marts 2026.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJ’s ca. 900 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således at vi, sammen med regionens øvrige medarbejdere, skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Log ind