Vi har et stærkt samarbejde med de nordjyske kommuner, almen praksis og civilsamfundsaktører og søger en erfaren kollega, der kan videreudvikle området yderligere. Har du erfaring med innovation og samskabelse på tværs af aktører i sundhedsvæsenet, og et solidt sundhedspædagogisk fundament, er det dig, vi leder efter.
Om jobbetOmdrejningspunktet for vores initiativer er forebyggelse, tidlig opsporing og kvalitetsudvikling i samarbejde med borgere, sundhedsaktører og civilsamfundet. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for tidlig opsporing og opbremsning af tilvæksten af diabetestilfælde samt sikre de bedste vilkår for mennesker, der lever med diabetes. Et centralt element i initiativerne er lighed i sundhed, herunder geografisk lighed.
En vigtig del af jobbet er at styrke kompetenceudviklingen blandt sundhedsprofessionelle i både kommuner og almen praksis. Det indebærer at udvikle, afprøve og implementere læringsforløb, sundhedspædagogiske værktøjer og praksisnære koncepter, der understøtter faglighed, kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med diabetes eller i risiko for at udvikle det.
Du får, i et dynamisk arbejdsfællesskab, mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne, personlig og faglig udvikling og stor variation i arbejdet. Du bliver en del af et team af projektledere, der arbejder med innovation, samskabelse, projektudvikling og implementering.
Du får ansvar for din egen portefølje, fra ide og udvikling, til implementering og evaluering, og får brug for en solid og bred faglig værktøjskasse for at lykkes. I din aktuelle projektportefølje ligger blandt andet projekter med fokus på:
- udvikling og implementering af sundhedspædagogiske værktøjer i samarbejde med nordjyske kommuner
- styrkelse af sundhedsprofessionelles kompetencer inden for forebyggelse, rådgivning og understøttelse af borgernes handlekompetence
- et projekt med fokus på fysisk bevægelse
Vi er en udviklingsorganisation og derfor forventes det, at du aktivt bruger din indsigt og erfaring til, sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere, at identificere og udvikle nye projektmuligheder. Ud over samarbejdet med kommuner, almen praksis og civilsamfundsaktører, får du et tæt samarbejde med SDCNs team af projektledere og de øvrige Steno Centre, når vi deler erfaringer og arbejder sammen om fælles projekter/aktiviteter.
Steno Diabetes Center Nordjylland, befinder sig i en proces hvor vi i 2026/2027 skal ansøge om at få fornyet den bevilling centret er baseret på. Det er vigtigt, at du tager stilling til og kan være i den usikkerhed det skaber, at de fremtidige rammer og krav kan føles usikre og uafklarede. Det betyder også, at du skal være indstillet på, at dine opgaver vil blive justerede, så de matcher behov og/eller ændrede prioriteringer.
Kvalifikationer og kompetencer:Det er et krav, at du:
- Er Cand. Scient i Idræt og Sundhed
- Har flerårig erfaring med tværsektorielt samarbejde og projektarbejde og kan fremvise konkrete resultater på området
- Har videreuddannet dig indenfor projektledelse og facilitering
- Har teoretisk og praktisk erfaring med sundhedspædagogik og didaktik
- Har undervisningserfaring
Det vægter positivt, hvis du
- Har et bredt metodisk fundament, herunder erfaring med evalueringsmetoder
- Har erfaring med brug af digitale løsninger i kompetenceudvikling
- Har indsigt i de kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsopgaver
- Er dygtig til at netværke og samarbejde på tværs af organisatoriske grænser og sektorer
- Har en forståelse for de udfordringer, der kan være i at leve et liv med kronisk sygdom
Ansættelsesvilkår og praktiske informationerStillingen er en fast stilling på fuld tid med forventet opstart pr. 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer.
Frist for ansøgning er den 17. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 24. marts 2026.
For nærmere information om stillingen kan du kontakte Programchef for Digital Sundhed og Tværsektorielt Samarbejde Tina Heide på 40159708 /
tah@rn.dkOm Steno Diabetes Center Nordjylland Steno Diabetes Center Nordjylland blev etableret 1. januar 2018 på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingen udløber ved udgangen af 2027, og der arbejdes på ansøgning om ny bevilling. Vi er en del af et nationalt netværk af diabetescentre i regionerne, der sammen skal arbejde for at løfte diabetesindsatsen til et internationalt niveau og gøre en betydelig positiv forskel for alle borgere med diabetes. Steno Diabetes Center Nordjylland er etableret som et selvstændigt center med en bestyrelse, egen ledelse og eget budget. Centret er organisatorisk og fysisk forankret ved Aalborg Universitetshospital. Vi bor i diabeteshuset i Hospitalsbyen
www.SDCN.dk Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.