Erfaren PLC-programmør (Beckhoff)

fuldtid
Erfaren PLC-programmør (Beckhoff)
  • Ventherm A/S
  • Kastanievej 5, 5672 Broby
- til verdens største malerobotter

Vil du være med til at udvikle og implementere PLC-programmer til verdens største malerobotter og komplette Turnkey-anlæg til overfladebehandling? Har du erfaring med at programmere maskin- og/eller robotløsninger? Og er du en person, der gerne vil udfordres og vokse? Så har vi lige jobbet til dig!

Vi tilbyder dig
Ventherm har som mål at være Fyns fedeste arbejdsplads, og vi er i solid kontinuerlig vækst. Det giver dig mulighed for at blive en del af et stærk team i vores automationsafdeling, hvor vi arbejder med komplekse og teknisk spændende projekter – fra idé og programmering til færdigt anlæg hos kunder i hele verden. Se en video af et af vores anlæg, der indeholder både mekanik, ventilation, termodynamik, el, automation og robotter her og her.

Som PLC-programmør med erfaring i Beckhoff TwinCAT bliver du en nøglespiller i vores tekniske team. Du vil være med til at udvikle og optimere automatiserede løsninger til overfladebehandling og arbejde tæt sammen med kolleger inden for el, mekanik, robotik og projektledelse.

Dine opgaver

  • Udvikle og implementere PLC-programmer i Beckhoff TwinCAT 3
  • Bidrage til sekundære PLC-løsninger (Omron CX-Programmer og Siemens TIA Portal)
  • Designe og optimere styringssystemer i tæt samarbejde med kolleger – herunder integration med ABB-robotter
  • Fejlfinding og vedligehold af eksisterende og nye automationsløsninger
  • Test, idriftsættelse og validering af systemer (forventet rejseaktivitet: 30–60 dage/år)
  • Udarbejde dokumentation – herunder programlogik, systemarkitektur og brugervejledninger
  • Holde dig opdateret på nye teknologier og best practices inden for Beckhoff og ABB Robotics

Lidt om dig som person
Du er i dag sikkert PLC-programmør i en virksomhed der leverer maskin- eller robotanlæg, men du ønsker nu at få nye udfordringer i en specialiseret vækstvirksomhed, hvor der lægges vægt på at levere verdens bedste og største Turnkey malerobotanlæg.

Du har som minimum en uddannelse indenfor f.eks. el-teknik, automation, mekatronik eller robotteknologi, gerne bygget ovenpå en faglig baggrund. Alternativt har du opbygget en erfaring, som har givet dig tilsvarende kompetencer – herunder særligt i Beckhoff.

Du evner at have mange bolde i luften og lander dem sikkert, så både dine kolleger og kunderne får en god oplevelse. Du er positiv og diplomatisk i din omgang med andre, og arbejder engageret og vedholdende med dine opgaver.

I pressede situationer bevarer du overblikket og arbejder fokuseret, og du har sikkert en evne til at forudse hvor dine programmer kan gøre en forskel og hvor der er risiko ifm. idriftsætning og produktion.

Konkret forestiller vi os følgende om dig

  • Solid erfaring med Beckhoff TwinCAT 3-programmering
  • Uddannelse inden for el-teknik, automation, mekatronik eller robotteknologi
  • Erfaring fra maskin- eller robotvirksomheder – gerne med store stålemner
  • Gerne erfaring med ABB RobotStudio
  • Kendskab til IEC 61131-3 programmeringssprog (Structured Text, Ladder Diagram)
  • Forståelse for industrielle netværk (EtherCAT, PROFINET, Ethernet)
  • Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og tager ansvar
  • Du er klar på at lære nyt og deltage aktivt i store automationsprojekter
  • Du taler dansk og kan begå dig på teknisk engelsk

Vi vil desuden se det som en styrke, hvis du har:

  • 10+ års erfaring med Beckhoff TwinCAT PLC-programmering
  • Erfaring fra overfladebehandling eller tung industri indenfor stål
  • Erfaring fra ventilations- eller procesindustrien
  • Arbejdet med HMI-/SCADA-systemer og integration til PLC/robot
  • Kendskab til el-diagrammer og industriel styring
  • Forståelse for sikkerhedsstandarder inden for automation

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der matcher stillingens krav og dine kvalifikationer. Vi gennemfører samtaler løbende og forventer at afslutte ansættelsesforløbet i marts.

Nysgerrig?
Har du interesse i jobbet og mener du, at du er den rette kandidat, så kontakt vores HR-Partner Proces Support A/S, Per Schorling, på mobil +45 2332 5825 for en kort vurdering af din profil ift. jobbet, eller gå ind på linket herunder og upload dit CV og en kort motivation eller video af, hvorfor det er dig, vi skal vælge. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion og i henhold til GDPR.

Om Ventherm
Hos Ventherm udvikler vi komplette Turnkey-løsninger til overfladebehandling af store stålemner for kunder inden for bl.a. wind, aerospace, rail, marine og agriculture. Vi er en dansk virksomhed med global rækkevidde, og vores løsninger leveres til kunder i hele verden – især i Europa.

Vi er stolte af vores kultur, som bygger på: Løsningsfokus og fleksibilitet, motivation og ild, leg og ansvar, transparens og tillid, delegering af ansvar, ét hold, stolthed og målrettethed.

Vores vision:

  • At blive verdens førende leverandør af Turnkey-løsninger til overfladebehandling af store stålemner
  • At blive den fedeste arbejdsplads på Fyn

Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig løn inkl. pension og tand- og sundhedsforsikring.
  • Mentorordning og træning for nyuddannede eller nye i branchen.
  • En nøgleposition i en innovativ vækstvirksomhed.
  • Mulighed for at arbejde med state-of-the-art teknologier og specialdesignede løsninger.
  • Løbende faglig udvikling og læring.
  • En kultur med højt til loftet, plads til ansvar – og hvor dine idéer bliver hørt.

Ventherm er en god arbejdsplads og vi har været nomineret flere gange, f.eks. Årets Ejerleder (PwC), Entrepreneur of the Year (EY) og Årets virksomhed på Fyn (Erhvervsklub Fyn) i både 2023, 2024 og 2025.

Log ind