Vi søger dig, der hviler i dig selv og står roligt i dit eget nervesystem – og som motiveres af en meningsfuld og udfordrende opgave.
Du bliver i en 2:1-normering tilknyttet en borger med en kompleks diagnosesammensætning og en sammensat problematik, som i perioder kan have en udadreagerende adfærd rettet mod andre.
Det er en opgave, der kalder på din faglighed, selvindsigt og følelsesmæssige stabilitet – såvel som din varme, nysgerrighed og evne til at blive i relationen, også når det er svært.
Hos os ser vi ikke mennesker som udadreagerende – vi ser mennesker, der i pressede eller overvældende situationer kan reagere udad. Vi forstår adfærden som et udtryk for svære følelser og manglende regulering, hvor der er brug for ro, struktur og faglig omsorg. Det er den støtte, borgeren har brug for fra dig.
Du vil opleve situationer med høj intensitet, og derfor er det afgørende, at du sammen med dine kollegaer kan bevare overblikket, arbejde struktureret og være nysgerrig på, hvad der ligger bag adfærden.
Her får du en sjælden mulighed for at arbejde i dybden med én borgers trivsel og udvikling. Du vil opleve, at de små skridt fremad har stor betydning – og at din stabilitet og vedholdenhed gør en reel forskel.
Du kan forvente:
Du bliver en del af et fast team, hvor:
Vi forventer du har:
Om HabitusHuset Maglebyvej
Du kan se frem til en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og deler ud af vores faglighed. Med en normering på 2:1 og 14 timers indmøder kan du se frem til et fleksibelt arbejde, hvor du kan yde nærværende støtte til borgeren i et arbejdsmiljø, der sætter respekt, faglighed og trivsel højt. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i dagligdagen. Det er ligeledes vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til alle borgerne, så du føler dig klædt på til opgaven.
Som medarbejder på Maglebyvej kan du også forvente et tæt samarbejde med ledelsen, som udviser stor tillid og frihed til faglig medbestemmelse i forbindelse med de pædagogiske tilgange. Nøgleord som ordentlig, ærlighed og ansvarlighed er afgørende for os, så du oplever en kultur, hvor åbenhed og respekt præger samarbejdet, og hvor du får plads til at tage ansvar og udvikle dine kompetencer.
Ønsker du at blive klogere på os, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Maglebyvej
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket.
Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Mads Chr. Andersen, på tlf. 20665391.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!