Erfaren økonomikonsulent til bekæftigelsesområdet

fuldtid
Erfaren økonomikonsulent til bekæftigelsesområdet
  • Hedensted Kommune
  • Niels Espes Vej, 8, 8722 Hedensted

Vil du arbejde med økonomistyring, budgetopfølgning og økonomiske rammer, der gør en reel forskel for borgere og virksomheder i Hedensted Kommune?

Til Staben i Beskæftigelse søger vi en økonomikonsulent, der kan skabe overblik i beskæftigelsesøkonomiens kompleksitet, og bidrage til at udvikle området med fokus på solid økonomistyring, budgetprocesser og forståelse for sammenhængen mellem indsatser, drift og økonomiske rammer.  Stillingen er på 37 timer pr. uge med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Ansættelse pr. 1. juni 2026.

Om jobbet og opgaverne

Som økonomikonsulent i Beskæftigelse får du en central rolle i at sikre styring og overblik på beskæftigelsesområdets økonomi. Du vil være med til at udvikle og vedligeholde budgetprocesser, følge op på forbrug og økonomi, bistå med udarbejdelse af budget materiale og sikre, at ledelsen har et solidt grundlag for økonomiske prioriteringer.

Du bliver en del af en hverdag med en uformel og tæt samarbejdsform. Du får både beskæftigelsesfaglig støtte fra ledere og stabsmedarbejdere tæt på opgaverne samt økonomifaglig sparring fra kommunens økonomikonsulenter i den centrale økonomiafdeling. Det giver et stærkt fagligt miljø omkring dig og gode muligheder for løbende udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Økonomistyring og budget
    • Bidrage til udvikling, kvalitetssikring og drift af budgetprocesser på beskæftigelsesområdet.
    • Udarbejde budget materiale og sikre overblik over økonomiske rammer.
    • Følge op på forbrug og budget i samarbejde med ledere og økonomiafdeling.
    • Udarbejde måltal sammen med direktør og chefer, som grundlag for løbende budgetopfølgning.
    • Oversætte, tolke og formidle økonomi materiale fra KL og Indenrigsministeriet til anvendelse i budgetarbejdet.
    • Udvikle økonomistyringen og forankre anvendelsen af FLIS, Jobindsats, Schultz Expose og Power BI til økonomiske formål.
  • Drift og økonomiopgaver
    • Varetage konkrete økonomiopgaver som konteringer og afklaringer om konteringsregler.
    • Understøtte ledere og medarbejdere i spørgsmål om økonomi og drift.
    • OIndgå i tæt samarbejde med Økonomiafdelingen, hvor der vil være en fast sparringspartner i den centrale økonomienhed.
  • Øvrige opgaver
    • Bidrage til opgaver, der understøtter god økonomistyring på beskæftigelsesområdet.
    • Medvirke til at skabe økonomisk overblik i samarbejde med Staben.
Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kommunal beskæftigelsesøkonomi.
  • Har et godt overblik, arbejder struktureret og trives med både koordinering og selvstændige opgaver.
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og trives med variation i opgaverne.
  • Generelt er glad for at omsætte data til brugbar viden, i samarbejde med mange forskellige fagligheder og niveauer i organisationen.
  • Kan formidle beskæftigelsesøkonomi på en let forståelig måde – både mundtligt og skriftligt.
  • Bidrager positivt til arbejdsfællesskabet, er en god kollega og elsker et godt grin.
Derfor skal du vælge os

I Staben i Beskæftigelse er vi tæt på både beslutningsprocesser og fagområderne, som vi understøtter. Du bliver en del af et hold med fire engagerede medarbejdere med forskellige ansvarsområder, men med en stærk fælles ambition om at lykkes som ét team.

Vi hjælper hinanden, sparrer løbende og værdsætter både godt humør og et godt grin i hverdagen. Samtidig prioriterer vi høj faglighed og udvikling – både individuelt og i fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Kontakt direktør for Beskæftigelse H.C. Knudsen telefon: 24 43 59 16 eller økonomikonsulent Birgitte Budek telefon 79 75 54 12.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den  25. marts. Første samtale bliver den 31. marts 2026, og anden samtale den 8. april 2026.

Om os

Du kan læse mere om Hedensted Kommune på vores hjemmeside Hedensted Kommune.

Log ind