Er du klog på energi og CO2-kvoter eller kunne du tænke dig at blive det? Har du en god talforståelse og evnen til at læse et regnskab? Kan du analysere en problemstilling og skære en sag til? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet. Vi tilbyder Vi har behov for flere talstærke kolleger, der skal være med til at udbygge vores tilsyn i fjernvarmesektoren. Vi tilbyder derfor en alsidig og varieret stilling til dig, som er økonom, og som ønsker at bidrage til vores opgave med at føre tilsyn med forbrugernes priser, og med at skabe større gennemsigtighed i sektoren.
Du kommer til at bidrage til vores nye tilsynsområde for CO₂-fangst, samt til at styrke vores tilsyn med fjernvarmesektoren generelt. Du bliver en del af et team på otte økonomer, som indgår i det center i Forsyningstilsynet, der arbejder med fjernvarme. Vores center består i alt af tre teams – økonomi, jura og data – og rummer i øjeblikket 18 medarbejdere, som primært er jurister og økonomer.
Dine opgaver Din primære arbejdsopgave vil bestå af tilsyn med fjernvarmeselskabernes varmepriser, de omkostninger, der indregnes i priserne og selskabernes finansiering af f.eks. investeringer. I teamet får du CO₂-kvotesystemet som dit speciale, hvor der bl.a. skal implementeres nye regler om CO₂-fangst.
Analyse af priser kommer med andre ord til at være en central del af din hverdag. Men du vil få en bred opgaveportefølje, som bl.a. betyder, at du skal være god til at:
- analysere sager om CO2-kvoter og CO2-fangst.
- analysere regnskaber og anmeldte priser for at kunne identificere tilsynsemner.
- udføre sagsbehandling af Forsyningstilsynets tilsynssager.
- planlægge og gennemføre dialog med fjernvarmeselskaber under tilsyn.
- vurdere om de opkrævede priser overholder reglerne.
Dine opgaver og dit ansvar tilpasses din profil, og du får rig mulighed for sparring og faglig og personlig udvikling. Som nyansat bliver du desuden tilmeldt vores onboarding-program, hvor din egen faglighed suppleres med introduktion til hele Forsyningstilsynets arbejdsområde.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- har en lang videregående uddannelse inden for økonomi, men du kan også være erhvervsjurist eller ingeniør med den rette erfaring på området.
- har minimum tre års erfaring, gerne fra en stilling i revision, valuation eller regnskab, og det er et plus, hvis du har erfaring fra energiområdet.
- ved en masse om energi og CO₂-kvoter – eller er villig til at lære det.
- har flair for tal og regnskab.
- kan analysere en problemstilling og finde de relevante informationer frem.
- har forståelse for selskabskonstruktioner – og gerne erhvervsjura – og forstår at samarbejde tæt sammen med jurister.
- har gode formidlingsevner i skrift og tale.
- er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
Du får til gengæld en spændende stilling inden for et fagområde, der virkelig er i udvikling, og en arbejdsplads, hvor vi er gode til at prioritere fleksibilitet, udvikling og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser evt. suppleret med kursusophold i udlandet.
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk-and-talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.
Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.
Du kan læse mere om vores arbejde på
www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på
www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboarding-programmet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.
Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Henriette Bytoft Flügge på
hebf@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 4317 eller Ina Hammershaimb på
inah@forsyningstilsynet.dk, telefon 4171 0029.
Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.
Ansøgningsfrist: den 8. januar 2025. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.