Erfaren miljøsagsbehandler til virksomhedsområdet i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

fuldtid
Erfaren miljøsagsbehandler til virksomhedsområdet i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for et meningsfuldt arbejde med stor opmærksomhed?
Har du erfaring med myndighedsområdet?
Har du lyst til at arbejde med miljøgodkendelser, miljøtilsyn, spildevand og industrimiljø?
Vil du være del af en hverdag med spændende faglige udfordringer?
Og kan du tage ansvar og være proaktiv i styringen og udviklingen af sager og projekter?


Om os
Vi er en enhed med 22 kolleger, der alle arbejder som miljømyndighed i Københavns Kommune. Vores hovedfokus er på industrimiljøet, hvor vi regulerer de store virksomheders forureningspåvirkning på omgivelserne. Vi udarbejder og følger op på miljøgodkendelser, udarbejder tilladelser til afledning af processpildevand og fører tilsyn med tilsynspligtige virksomheder som autoværksteder og vaskehaller. De miljøgodkendte virksomhedstyper spænder fra spildevandsrensning, regulering af store tankoplag, forbrændingsanlæg og nyttiggørelse af jord, metalskrot og byggeaffald. Fælles for de mange sagstyper er myndighedsrollen. Vores opgaver omfatter også håndtering af klager, borgerhenvendelser og aktindsigter samt støtte til ledelse og politikere. Der er en voksende omverdensinteresse for vores opgaver, og skriftlig formidling til politikere og presse med korte deadlines, er også en stor del af hverdagen.

Vi søger samlet set en erfaren kollega med interesse og talenter for en alsidig rolle indenfor miljøsagsbehandling.

Lyder det som dig?
Du kan aktivt engagere dig i sagsbehandlingsprocessen fra start til slut. Du er ansvarlig for at følge op på sagerne, og sikre at de skrider frem som planlagt, og at du løbende justerer strategierne, hvis der opstår nye udfordringer eller muligheder.

I din dagligdag som miljøsagsbehandler veksler du imellem forskellige typer af opgaver. Du holder gang i de langstrakte miljøgodkendelsesprocesser, samtidig med at du sagsbehandler opgaver med kortere frister. Dit arbejde indebærer en stor kontaktflade til andre myndigheder, samarbejde på tværs af enhederne i kommunen og dialog med virksomheder, rådgivere og borgere. Du tager på miljøtilsyn ude i byen, hvor du er i dialog med de mange forskellige typer af virksomheder, som vi regulerer, og du træffer afgørelser med vilkår og håndhæver overskridelser. I stillingen er det således vigtigt at være både løsningsorienteret og ansvarlig, og du skal have mod til at finde løsninger og stille vilkår – af hensyn til miljøet og omgivelserne – uanset om det handler om en lille eller stor virksomhed.

Afhængigt af din erfaring, er der mulighed for at indgå i større projekter, hvor du skal have evnen til at træffe de tungere afgørelser, eller blive en del af kommunens miljøledelsesgruppe, der forestår de årlige miljøaudits under ISO 14001.

Dine konkrete opgaver kan blive

  • tilsyn med modtageanlæg Lynetteholm
  • sagsbehandling med større tankoplag under risikobekendtgørelsen
  • implementering af ny spildevandsvejledning
  • revurderinger af tilladelser til afledning af kompliceret spildevand, fx for hospitaler og medicinalvirksomheder
  • deltage i kommunens miljøledelsesgruppe
For bedst at lykkes i jobbet ser vi gerne, at du

  • har relevant erfaring, evt. fra arbejde i en offentlig myndighed, forsyning eller rådgiverbranchen
  • har kendskab til miljølovgivning og regulering, især indenfor industrimiljøet
  • har en relevant uddannelse indenfor miljøområdet
  • har kendskab til miljølovgivning og offentlig forvaltning
  • har analytiske færdigheder, og kan oversætte komplekse miljødata til informerede beslutninger
  • er faglig ambitiøs og åben for at lære nyt
  • har stærke samarbejdskompetencer og evnen til at opbygge positive relationer mellem forskellige interessenter
  • har kompetencer i skriftlig og verbal kommunikation med borgere, virksomheder og interne og eksterne myndigheder
  • har en løsningsorienteret tilgang til håndtering af klager og sager med mod til at stille vilkår og kræve løsninger
  • er en tydelig mødeleder, der kan styre en dagsorden og holde tiden
  • kan arbejde i en politisk styret organisation
En hverdag med fleksibilitet
Du bliver en del af en stor, dynamisk arbejdsplads med mange dedikerede og tværfaglige, dygtige kolleger. Du vil sidde i storrumskontor med dine tætteste kolleger, som gerne svarer på dine spørgsmål og sparrer med dig. Du bliver del af et uformelt arbejdsfællesskab med sociale og faglige arrangementer.

Sammen med os får du

  • en arbejdsuge på 37-timer inklusive frokostpause og fleksible arbejdstider
  • en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
  • et miljøfagligt netværk med knapt 100 specialiserede kolleger
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det
  • gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv
  • mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. maj 2026. Ansættelsen vil som udgangspunkt være i henhold til overenskomst for akademikere i kommuner. Eventuelt tillæg er afhængigt af din erfaring og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte miljøsagsbehandler Lars Klinge på 20 31 01 76 eller enhedschef Line Ishøy Nielsen på 40 29 19 10. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen her.

Søg via linket senest tirsdag den 17. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 13.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Log ind