Er du en erfaren og ambitiøs bygningskonstruktør, der trives i en samarbejdskultur med høj faglighed, tæt dialog og stor indflydelse? Brænder du for integreret rådgivning og for at være med hele vejen – fra idé til færdigt byggeri? Så er det måske dig, vi leder efter til vores tegnestue i hjertet af Holstebro.
/Gjørtz/Andersen/Arkitekter søger en dygtig projekterende bygningskonstruktør med stærke Revit-kompetencer til vores team i Holstebro. Hos os bliver du en del af et fagligt og engageret team, hvor mennesket altid er i centrum – både i projekterne og i hverdagen.
Om stillingen
Du vil arbejde med både nybyggeri og renovering og indgå i projekter fra de tidlige skitser til udførelse. Du har en særlig interesse for renovering og transformationsprojekter, hvor du også kan se dig selv arbejde med vores mange virkelig spændende kirkebyggerier. Stillingen giver stor frihed og mulighed for at præge både projekterne og dine egne arbejdsopgaver.
Du bliver en del af en mindre organisation med korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en udpræget samarbejdskultur – internt, med øvrige rådgivere og med bygherre.
Dine opgaver
Deltagelse i alle projekteringsfaser
Projektering og modellering i Revit
Faglig sparring med kollegaer og samarbejdspartnere
Bidrag til beskrivelser og evt. successive kalkulationer
Sikring af overholdelse af myndighedskrav, danske standarder og SBI-anvisninger
Din faglige profil
Uddannet bygningskonstruktør
Minimum 3 års relevant erfaring
Stærke kompetencer i Revit og IKT
Kvalitetsbevidst, struktureret og selvstændig
God byggeteknisk forståelse og evne til at føre en idé sikkert i mål
Gode samarbejdsevner og klar kommunikation – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
Et spændende job i et kreativt og fagligt stærkt miljø
Stor frihed og medansvar i opgaveløsningen
Dygtige og engagerede kollegaer med daglig faglig sparring
En uformel kultur med fokus på samarbejde og vidensdeling
Gode arbejdsforhold og en attraktiv arbejdsplads i Holstebro
Om os
/Gjørtz/Andersen/Arkitekter er en arkitektvirksomhed, der tegner for, til og med mennesker. Vi er ca. 20 medarbejdere fordelt på to afdelinger i Aarhus og Holstebro. Afdelingen i Holstebro har eksisteret i over 50 år, mens Aarhus-afdelingen er etableret for 5 år siden.
Vores primære arbejdsområder er byggeri til børn, unge og ældre, og vi lægger stor vægt på dialog, vidensdeling og tæt kommunikation – både internt og med kunder og samarbejdspartnere.
Kontakt
Du er meget velkommen til at sende en ansøgning eller kontakte: Berith Skinhøj Pedersen
20 81 11 55 / bsp@gjortzandersen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.