Er du vores nye studieadministrative kollega på SDU?

fuldtid
Er du vores nye studieadministrative kollega på SDU?
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Du får en helt central rolle i planlægning og koordinering af eksamener på tværs af 4 af vores Campusbyer. Vi leder efter en struktureret og samarbejdsorienteret profil, der har erfaring med koordinering, stærke processer og digitale systemer. Du trives med at samle trådene i komplekse opgaver, kommunikerer effektivt med kolleger og samarbejdspartnere og har en løsningsorienteret tilgang til uforudsete udfordringer. 

Om stillingen

Som eksamensmedarbejder i SAMF Planning bliver du bl.a. ansvarlig for

  • Planlægning, koordinering og gennemførsel af dimission

  • Eksamensplanlægning samt afvikling af eksamener, herunder anvendelse af digitale systemer som Itslearning og Digital Eksamen

  • Koordinering af tværgående fag og eksaminer på en af samfundsvidenskabs største bacheloruddannelser

  • Aktivt at bidrage til digitalisering og løbende udvikling af vores arbejdsprocesser

  • Support til studerende og undervisere 

  • Ad hoc-opgaver

Om dig

Vi søger en ny kollega, der

  • Har erfaring med koordinering og planlægning - gerne fra en uddannelsesinstitution

  • Du er nysgerrig på nye digitale værktøjer og kan omsætte digitale muligheder til smartere processer

  • Er struktureret, samarbejdsorienteret, serviceminded og trives med at samle trådene i komplekse opgaver

  • Kan skabe overblik, se muligheder og træffe hurtige beslutninger undervejs i opgaveløsningen

  • Har evnen til at kommunikere effektivt med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere for at sikre fælles forståelse og gode relationer

  • Bevarer overblikket og finder gode løsninger, også når nye udfordringer opstår

  • Bidrager aktivt med idéer og løsninger og tager selvstændigt initiativ til forbedring, når du ser behovet

Om afdelingen Planning og SDU Uddannelse 

Planning er en ny afdeling under SDU Uddannelse, der har ansvaret for administration og planlægning af undervisning og eksamen for SDU’s uddannelser. Afdelingen er en central del af universitetets omstilling mod en mere sammenhængende og robust uddannelsesadministration. SDU Uddannelse leverer et driftssikkert fundament for uddannelsesadministrationen og driver strategiske udviklingsprojekter med fokus på kvalitet, digitalisering og helhedsperspektiv for både undervisere og studerende.

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en ny afdeling præget af udvikling og samarbejde

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og en kultur, der bygger på faglighed, hjælpsomhed og en uformel omgangstone

  • En alsidig opgaveportefølje med gode udviklingsmuligheder

  • Høj grad af fleksibilitet med frihed under ansvar, herunder bl.a. mulighed for hjemmearbejde

  • Mulighed for at bidrage til en robust og sammenhængende uddannelsesadministration på SDU

Ansøgning og ansættelsesforhold

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Maria Garfield på telefon: +45 6550 2267.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, og du vil få arbejdssted på SDU Campus Odense.

Der må forventes spidsbelastning i eksamensperioderne januar og juni, samt februar og august. 

Ansættelse pr. 1. maj 2026.

Ansøgningsfrist er 22. marts 2026 kl. 23:59:59.

Der bliver holdt samtaler 26. marts 2026.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind