Er du vores nye pædagog i Børnehuset Babuska?

fuldtid
Er du vores nye pædagog i Børnehuset Babuska?
  • Børnehuset Babuska
  • Grønnedalsvej 16A, 8660 Skanderborg

Er du vores nye pædagog?

 

Vi søger en pædagog til Børnehuset Babuska, gerne fuld tid.

 

Kan du se dig selv i det nedenstående, er du måske vores nye pædagog?

 

Medarbejderne siger: ”Det er et børnehus fyldt med glæde, latter og sang. Her er gode kolleger, der gerne giver sparring, faglig fordybelse og et godt kram. Vi laver dagligt mad med børnene, arbejder sammen med børnene i børnenes køkkenhave og drivhus, laver bål og kælker på kælkebakkerne, alt efter årstiden.”

 

Om Børnehuset: Børnehuset Babuska er en Rudolf Steiner institution med 4 børnehavegrupper, en integreret gruppe og to vuggestuegrupper. Huset er normeret til 110 børn i alt. Trods størrelsen lægger vi stor vægt på en hjemlig og tryg atmosfære i de enkelte grupper. Der er gruppekoordinator i hver af grupperne. Den trygge atmosfære understøttes af pædagogikkens fokus på rytme og genkendelighed i dagligdagen. Vi lever med årstidernes skiften gennem sanglege og eventyr og aktiviteter. Her er helt fantastiske udearealer med plads til mange aktiviteter – til lyden af fuglesang store dele af året.

Vi kommunikerer åbent og har et dialogbaseret samarbejdsmiljø – eksternt såvel som internt.

 

Om dig: Vi lægger vægt på, at du

 

  • Er uddannet pædagog – måske Steiner-pædagog (ikke krav). Det vigtigste er, at du er vild med at arbejde med børn og være med til at få dem til at trives og udvikle sig.

  • Har lyst til fordybelse i pædagogik, også Steiner-pædagogik, og kan bidrage med sparring

  • Står sikkert, åben og engageret i forældresamarbejdet og samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Kan skabe stemningsfyldte sanglege- og eventyrstunder – eller er villig til at lære det

  • Kan skabe årstidsfester – sammen med børnene – og se børneperspektivet

  • Er den gode rollemodel 

  • Kan arbejde i et team og samtidig handle selvstændigt

  • Er et åbent og engageret menneske med et positivt livssyn

 

Tiltrædelse 01.04.2026 eller efter aftale

Send din ansøgning elektronisk til: babuska@babuska.dk. Skriv ANSØGNING i emnefeltet.

 

Ansøgningsfrist d.23.3 kl. 8.

 

Bemærk: Kun de, der kommer i betragtning til stillingen, får svar på ansøgningen.

Samtaler vil blive afholdt løbende og senest den 25.3. om formiddagen. Du vil blive indkaldt senest den 24.3 om formiddagen, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

 

Vil du vide mere? Ring til Lisbeth Madsen, leder, 86511983, eller se www.babuska.dk

Log ind