Er du vores nye gæstedagplejer i Hedensted?

fuldtid
Er du vores nye gæstedagplejer i Hedensted?
  • Hedensted Kommune
  • Hedensted, 8722 Hedensted

Brænder du for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med de helt små børn - og ønsker du at gøre en forskel som gæstedagplejer, så er det netop dig vi mangler.
Senest pr. 1. juni søger vi en ny fuldtidsgæstedagplejer i Hedensted.

Om jobbet og opgaverne

Din specifikke uddannelsesmæssige/erfaringsmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet – men det er derimod din lyst til at varetage ansvaret for 4-5 små børn, og stille dit hjem til rådighed for mange børn og familier.

Som gæstedagplejer skal du have dit barnesyn på plads, og have lysten til at arbejde pædagogisk og professionelt omkring de små børn. Og du skal besidde helt særlige kompetencer, i forhold til hurtigt at kunne skabe tryghed og tillid for de børn og familier, som træder ind i dit hjem.

Som gæstedagplejer spiller du en afgørende rolle for, at vi lykkes med vores gæstepleje, fordi det altid vil være sårbart for både børn og forældre, at der skal ske pasning et andet sted, end i den trygge base hos barnets primære dagplejer.

Derfor søger vi efter en gæstedagplejer, der kan løfte netop denne opgave med et stort engagement, og en villighed til at indgå i en meget foranderlig hverdag, hvor der både anvises børn i gæstepleje akut og planlagt.

Vores forventninger til dig

Vi forventer at du:

  • Fagligt kan håndtere opgaven omkring mange forskellige gæstebørn og forældre, med deres mange forskelligartede behov.
  • Kan bevare roen, udvise empati og skabe tryghed for alle.
  • Er synlig som gæstedagplejer i området, besøger de forskellige legestuer og arbejder aktivt for at skabe den gode historie omkring gæsteplejen.
  • Er en imødekommende og tydelig omsorgsperson, der hurtigt kan skabe tryghed, struktur og rammer for de børn som gæsteplaceres hos dig. 
  • Er bevidst om din rolle som et vigtigt bindeled mellem den primære dagplejer og forældre, når du skal varetage gæstepasning af et barn, i enten kortere eller længere tid. 
  • Har viljen og evnen til at kunne samarbejde med mange forskellige familier, både værdimæssigt og kulturmæssigt.
  • Samarbejder tæt omkring planlægning af gæsteplejen, med både kollegaer, kontaktperson, dagplejepædagog og ledelse. 
  • At du er åben for at lære nyt og videreuddanne dig.
Derfor skal du vælge os

Som gæstedagplejer i Hedensted Kommune tilbyder vi: 

  • En spændende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation.
  • Stor selvstændighed omkring planlægning af den pædagogiske hverdag med børnegruppen, som jo vil være svingende fra dag til dag – uge til uge.
  • Løbende tilsyn og faglig sparring med dagplejepædagogen.
  • Tæt kontakt til legestuegrupperne/kollegaerne i området.
  • Introplan ved opstart i jobbet.
  • Der optjenes ferie efter gældende regler.
  • Lån af barnevogn, møbler og legetøj (opstartspakke udleveres). 
  • Lån af iPad .
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Er du blevet nysgerrig så send endelig din ansøgning, og vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Jørgen Sørensen tlf. 24 75 85 56 eller mail jorgen.sorensen@hedensted.dk

På vores hjemmeside dagplejen-hedensted finder du yderligere information

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 20. april 2026.

Samtalerne vil foregå den 26. april 2026. i tidsrummet kl. 16.30-20.00

Om os

Vi har fokus på den tidlig tilknytning og den enkelte dagplejers børnesyn. Vi vægter inkluderende og forpligtende fællesskaber for både børn og voksne højt.

Som gæstedagplejer i Hedensted Kommune vil du blive ansat i dit eget hjem og primært skulle dække ind for gæstebørn i eget område, men også nærliggende områder. Der kan dog også forekomme gæsteplaceringer fra områder længere væk.

Log ind